Siden 1989 har EU (daværende EF) via direktiver prøvet at få medlemslandenes love og bestemmelser vedrørende tobak standardiseret. Det er ikke kun tobakken, EU har ønsket standardiseret, men stort set alle varer. Dette har man gjort efter en vedtagelse fra 1992 om fri konkurrence og fri bevægelighed af varer mellem alle EU-lande. Indtil da havde de fleste EU-lande egne særregler og bestemmelser for mange produkter med det formål at beskytte landets egne produkter. Dette medførte, at det kunne være meget vanskeligt for et land at komme ind på et andet EU-lands marked, hvis man ikke levede op til dette lands særlige regler og bestemmelser. I 1989 kom et direktiv om tobak vedrørende niveau for indhold af nikotin og kulilte i tobak samt et forbud mod markedsføring af tobak i tv-reklamer.

Lovgivning og forbud inden for rygning i Europa og Norden

Klik her for at læse mere om lovgivning og forbud.

Igennem 1990'erne har alle lande i EU vedtaget love og regler om rygning. Disse er ikke vedtaget som følge af EU-direktiver, men fordi rygning er kommet på den politiske dagsorden, efterhånden som man er blevet mere og mere bevidst om rygningens skadelige virkninger. Generelt kan man sige, at der i alle EU-lande nu er forbud mod rygning i offentlige bygninger, i transportmidler, inden for sundhedsvæsenet og i skoler sammen med bestemmelser om, at der skal tages hensyn til ikkerygere. Danmark er et af de få lande, der endnu ikke har et forbud mod rygning i skoler, men der er et lovforslag på vej.

I 1998 kom EU med et direktiv (direktiv 98/43/EF af 6. juli 1998) om, at alle lande i EU skulle have ens regler om forbud mod tobaksreklamer for fremme af tobaksrygning i trykte medier, radio, fjernsyn og biografer for at beskytte befolkningerne og især de unge. Sponsorering, hvor tobaksnavnet og logoer associerer til tobak, blev også forbudt. Dog er det stadig tilladt at reklamere for tobak på salgssteder. Nogle tobaksfabrikanter har klaget til EU-Domstolen over direktivet, og endnu er der ikke faldet dom i sagen.

I 1999 kom der en rapport fra EU (Nogle er til det "lette", Kvinder og rygning i EU), som refererer til undersøgelser, der bl.a. viser, at kvinder er blevet lokket til at ryge, fordi reklamer har signaleret til dem, at det var attraktivt og glamourøst at ryge, og at det understregede kvindeligheden. Producenter har markedsført særlige cigaretmærker til kvinder. Light og ultralight har således haft kvinder som målgruppe, og ca. 48% af de kvindelige rygere er ifølge EU-rapporten netop gået over til light eller ultralight, fordi de troede på reklamernes ord om, at de milde cigaretter var mindre skadelige. Mange af de adspurgte kvinder havde forinden overvejet helt at stoppe med rygning.

I 2000 er EU kommet med endnu et direktiv (KOM (2000) 428 endelig udgave). EU ønsker, at EU-landene forhøjer afgifterne på tobak, så især unge får sværere ved at købe tobak. De ønsker også, at kampagner mod brug af tobak målrettes mod unge og kvinder. EU ønsker, at der udvikles ens standarder til at vurdere indhold af andet end tjære, nikotin og kulilte i tobakken. Man ønsker et forbud mod brug af ammoniak og ammoniakforbindelser i tobakken. På tobakspakkerne skal der også være en indholdsdeklaration for andre ingredienser end tjære, nikotin og kulilte.

Der er krav om, at deklarationen på pakkerne skal være klar, læselig og letforståelig (samme skrifttype på alle pakker i hele EU). Den skal indeholde oplysninger om kræftfremkaldende og skadelige stoffer. Af hensyn til befolkningernes helbred opfordres EU-landene til at fremme forskning og tekniske fremskridt til præcist at kunne måle tjære, nikotin, kulilte og andre ingredienser. EU ønsker en revision af grænseværdierne for tjære og nikotin. Betegnelserne: Lavt tjæreindhold, light og ultralight ønsker EU fjernet fra tobakspakkerne, da det er vildledende for forbrugerne, fordi tobakken er lige så skadelig som almindelig tobak, da der indhaleres mere.

Klik her for at læse mere om lovgivning og forbud.