Dette er en historie om Nille på 18 år og dermed også en historie om hendes familie.

.............................................................................................................................
Vi befinder os i et sommerhus på Djursland, i et køkken efter et skænderi mellem Nille og hendes 45-årige mor, som er gymnasielærer i historie og dansk. De har skændtes før. Kender alle koderne og de ømme punkter – ved hvordan man sårer den anden bedst. Selv lillebror Marcus på 14, der ellers er totalt nørd og sjældent interesserer sig for livet uden for pc’en, har siddet med store ører og kender også sin rolle som den, der med små, tilsyneladende uskyldige bemærkninger kan bringe sin storesøster op på kanten af en eksplosion.

..............................................................................................................................
Emnet for skænderiet: Skal Nille fortsætte i 2. g? Det synes hendes mor. Eller skal hun gå ud og tage sig et job for dermed at spare sammen til den rejse til Indien, som hun og veninden Mia og Mias kæreste planlægger? Det synes Nille. Moderen har fremturet med, at man ved gud ikke får ret meget fremtid ud af at lægge tøj sammen i Føtex. Og om ikke Nille dog kan fatte, at det er for hendes egen skyld, at hun skal blive i gymnasiet. At Indien nok bliver liggende, hvor det ligger. At Mia da er en sød pige, men det var dumt at gå ud af niende. Om Nille virkelig havde tænkt sig at bruge et sabbatår på at ligge i revnen mellem Mia og hendes kæreste på en rejse i østen? Har Nille overhovedet fattet noget som helst!

...............................................................................................................................
Jo, Nille har faktisk fattet en del. Meget mere, end hendes mor aner. Nille ved godt, at hendes far ligesom lever i en forlænget pubertet – ansvarsløs og påtaget ungdommelig. Nille ved godt, at når hendes far om lidt kommer prustende ind ad døren i sit – skide smarte – løbetøj, vil hendes mor putte sig ind til ham, og de vil sige små kælne lyde til hinanden – for vi er i sommerhuset, og vi skal ikke tænke på det med rentegneren fra faderens tegnestue.

...............................................................................................................................
Og så vil de rette de franske oste an og tale henrykt om Nilles storebror Sebastian, der læser til læge, og hans kæreste, der læser til læge, og alle hans venner, der læser til læge. Og hvorfor er alt det med alle de læger egentligt så fandens vigtigt for faderen, der ellers taler så meget om at være socialist og første student i en arbejderfamilie. Så vil faderen tænde sin majspibe – for vi er på landet – og lukke den tredje flaske rødvin op – for det er ferie – og mor vil blive fjollet og hugge af Nilles smøger – selv om hun er holdt op med at ryge for 13 måneder og 4 dage siden. Også selv om hun i dagligdagen håner rygere over en kam for at være nikotinens slavehær – og ofre for storkapitalens lede profitjagt. Og når hun så i morgen styrter sommerhuset rundt for at finde sin plasticcigaret, vil hun komme i tanke om, at hun nok ikke er typen, der bare kan være festryger. Og Nille og faderen vil smile til hinanden.

...............................................................................................................................
Nille føler ikke, at hendes liv adskiller sig fra så mange andres. Alle skændes med deres mødre – alle fædre tror, at 2 flasker økologisk vin om dagen virker mindre drikfældigt end halvanden liter papvin. Alle små brødre er tåbelige. På et punkt føler hun dog alligevel, at hendes liv er anderledes: Hendes mor rejste til Århus for at læse på Journalisthøjskolen, dengang Nille var 1/2, og Tim var 4 år. Hun kom kun hjem en gang om måneden, fordi de ikke havde ret mange penge. Hun var væk fra dem alle et helt år. Hun var der ikke, da Nille tog sine første skridt, eller da Nille lå vågen om natten med ømme gummer – men det var Nilles far.

..............................................................................................................................
Moderen kom først hjem, da faderen havde gang i noget med en praktikant fra kollektivet. Så genoptog moderen sine studier på universitetet. Og så flyttede de i egen lejlighed, og der blev ikke talt mere om det. For moderen forsvandt i stedet ind i lokalpolitik, og faderen slæbte ungerne fra institution direkte med på tegnestuen – og der tilbragte de lange eftermiddage i tunge cigarettåger. Først da Marcus kom til og åd tre Cecil, holdt faderen op med at ryge. Og tågerne lettede, for nu var der indført rygeforbud på tegnestuen.

...............................................................................................................................
Nille ryger – fordi det er for fedt, og fordi hun kan lide det. Det startede med Mia. Hun begyndte i 8. klasse. Dengang prøvede Nille også nogle gange – omme bag cykelskuret på skolen, men hun fik kvalme af det. Men der var et eller andet forbundet med, at det var forbudt. Nu kan hun godt grine af det, men den der fornemmelse, når man lige fik skoddet smøgen to sekunder før engelsklæreren Jens kom snigende om hjørnet. Det gav dem et ekstra kick i hverdagen, som de nødig havde været foruden. Det var en fryd at se narren stå der iført fjeldræv og cykelshorts og vifte røg væk. Nille husker også tydeligt, hvordan hendes mor og far opdagede, at hun røg. De kravlede nærmest rundt på gulvet foran døren til hendes værelse og snusede. „Her lugter af cigaretter! Elskede lille Pusser, det er let at begynde og svært at holde op – kræft og moster Lones nedsatte lungekapacitet. Tænk, hvad du kunne få for de penge“ og igen alt det lort om Mia og Mias ikke-eksisterende fremtid som akademiker.

Mias mor synes også, at det er for dumt at ryge. Men hun ryger selv, og hun nyder det. Mias mor er en af grundene til, at Nille så godt kan lide Mia. Det lyder godt nok underligt, men selv om Nille indimellem kan blive utrolig træt af Mia, så sker der et eller andet, når hun sidder i Mias mors rodede, lille køkken. Måske er det, fordi Mias mor gider at høre efter. Hun sidder ikke bare og savler efter et eller andet, hun kan blive bekymret over. Smøgerne ligger på bordet – „Snup jer bare en, piger, og lidt mere kaffe – det hører ligesom sammen“. Mia har altid været alene med sin mor, og de kan faktisk tale sammen. Mias mor har heller ikke så travlt med at få stuerne til at ligne noget fra Bo-Meget-Bedre. Nilles mor læser aldrig ugeblade – officielt. Mias mor slæber hele lortet hjem, hver gang der er noget om de kongelige. Der er godt og varmt at være i Mias mors køkken.
...............................................................................................................................
Det var gennem Mia, at Nille fik job på Cafeen. I starten var det dødhårdt. Fødderne svulmer op til elefantstørrelse, når man skal stå op så længe. Alligevel er der noget utrolig fedt ved sådan en lørdag aften bag baren. Bare hende og Mia. Næsten som om det var deres eget sted.

Når der er en pause i strømmen af kunder, smutter de udenfor og ryger en halv smøg. Der er rygeforbud inde i cafeen, så rygepauserne foregår i baggården. Efter lukketid er det et fast ritual, at de sætter sig med en Blå Kings, mens de vender aftenens begivenheder og gæsterne i baren. Det er en god måde at falde ned på efter en hektisk aften.

...............................................................................................................................
Det var sådan en aften, Nille mødte Victor. Hold kæft, hvor var hun bange for, at han skulle skride, da Emil fra 3. g. dukkede op og troede, at fordi de var sammen efter festen i fredags, så var der forlovelse i luften. Fedt, at Mia var der. Hun tog sig kærligt af Emil. Så det var godt nok nedtur at fortælle Mia, at smukke Victor-nystartet-reklamebureau-vi-har-vel-fod-på-det tog alene hjem. Men Victor har været på cafeen flere gange siden, og der er helt sikkert noget i luften.

...............................................................................................................................
I Nilles klasse er der egentlig ikke ret mange, der ryger. Selv om ikkerygerne er søde, ved Nille godt, hvor hun helst vil være. Der hvor der bliver  røget, der hvor de fedeste fester er. Sjovt nok er der faktisk ret mange af ikkerygerne, der går med ud i rygeskret i frikvartererne, og nogle af dem er så småt begyndt at ryge. Så kan man også samtidig få sig en god snak med de lærere, der også lige skal et smut ud under halvtaget.

...............................................................................................................................
Nå, men Nille sidder altså i et klamt køkken i et utæt sommerhus og har kun en lang kedelig aften og en fugtigtung, hengemt sommerhusdyne at se frem til. Et par halvfulde forældre og en bebumset nørd af en lillebror. Hvis hendes mor kunne holde op med kun at se sine egne frustrationer, kunne det være, at hun – Nille – kunne få moderen til at slå ørene ud og interessere sig lidt for Nilles fremtidsplaner. Hun kunne faktisk godt tænke sig at søge ind på spansk. Måske kombineret med filosofi. Nille Holm Jespersen – stud.mag. i spansk. Helt ærligt – hvorfor ikke! Eller zoneterapeut. Det tager ikke så lang tid og kan senere kombineres med noget alternativ terapi. Nille er faktisk en af dem, de andre gerne snakker med, når de har problemer, og hun synes, at det er enormt fedt at hjælpe. Kan man egentlig ryge, hvis man er alternativ behandler.

..............................................................................................................................
Men først vil hun bare gerne til Indien og rejse rundt, arbejde i et hjælpeprojekt – et eller andet anderledes! Og allerhelst vil hun bare væk hjemmefra, finde et sted, hvor der er plads til Nille – og Nilles liv. Hvor hun er fri for moderens påtagede interesse og totale erobring af scenen – fri for at se på, at faderen konstant trækker sig og mentalt har pakket sammen. Fri for at blive sammenlignet med de sorgløse brødre, der er robuste og målrettede. Mens hun, Nille, altid sættes i bås som den søgende og dagdrømmende.

Og så snupper hun sig endnu en smøg.