Hvad sker der med kroppen, når man holder op med at ryge – og kan man fastholde sit rygestop? Der er mange spørgsmål, man stiller sig selv, når man vil stoppe med at ryge.
Når man holder op med at ryge, fjerner man risikoen for alle de alvorlige sygdomme, som rygningen giver. Og den væsentligste faktor for at kunne fastholde et rygestop er, at man er motiveret.

Der er mange myter om rygning, som ofte fastholder rygeren i sin rygning. Her er et par stykker:

MYTE:
Jeg har styr på det! Jeg kvitter smøgerne, før jeg bliver afhængig!
FAKTA:
De første smøger smager dårligt. Ofte bliver man syg og bleg, får kvalme og i værste fald kaster op. Men alligevel bliver nogle ved. De færreste ville fortsætte med at spise noget, der fik kroppen til at reagere så voldsomt. Der er altså stærke kræfter på spil. Måske ryger ens venner, og rygning smitter og bliver en del af det sociale samvær. Du vænner dig til at ryge på bestemte tidspunkter uden helt at vide hvorfor - i frikvarteret sammen med de andre, når du hygger dig med vennerne eller fester igennem i weekenderne. Det kaldes social og psykologisk afhængighed. Nu er det situationen, omgivelserne og det sociale samvær, der får dig til at ryge.
Efterhånden vil der også opstå en fysisk afhængighed af nikotin, og så har man også den at slås med, når man vil holde op med at ryge. Det er altså ofte ikke en selv, der styrer ens forbrug af cigaretter, men de forskellige afhængighedsformer. Prøv bare at se på hvornår og i hvilke sammenhænge du tager cigaretterne frem for at ryge. Ofte vil du opdage, at det ikke er en bevidst handling, men at du er styret af omgivelserne, og hvad du laver på det tidspunkt.

MYTE:
Jeg tager på, hvis jeg holder op med at ryge.
FAKTA:
Angsten for vægtstigning afholder nogle fra at stoppe med at ryge. Det er synd, da den helbredsforbedring man opnår ved rygestop, langt overstiger ulemperne ved en eventuel vægtstigning.

Her er lidt fakta om vægt og rygestop:

•  Nikotinens påvirkning af dit stofskifte betyder, at din vægt holdes kunstigt nede, når du ryger. Et rygestop uden ændringer i kostvaner kan derfor give en mindre vægtøgning.
•  Den væsentligste årsag til de større vægtstigninger, som nogle oplever i forbindelse med rygestop, er, at du ofte kommer til at trøstespise, hvis du ikke passer på.
•  Et halvt år efter rygestoppet har din forbrænding tilpasset sig, og din vægt vil ligge stabilt på et naturligt leje.

MYTE:
Jeg bliver stresset, hvis jeg ikke ryger. Og stress er lige så farligt som at ryge.
FAKTA:
Nej, den form for stress, som nogen oplever i forbindelse med et rygestop er langt fra lige så sundhedsfarlig som rygning.
Når nogle oplever uro i kroppen, irritation og stress i forbindelse med at kvitte smøgerne, skyldes det, at hjernens følelsescenter mangler den stimulans, den har vænnet sig til at få fra nikotinen, og derfor signalerer, at kroppen er i en mangeltilstand. Denne reaktion vil man opleve, indtil kroppen er blevet uafhængig af nikotinen.

Reaktionerne kan naturligvis virke voldsomme, og hos gravide kan man møde en usikkerhed om, hvad der skader det ufødte barn mest – rygningens skadelige stoffer eller de fysiske og psykiske reaktioner, som man kan opleve i begyndelsen af et rygestop? Men der er ingen tvivl, rygningen er til enhver tid langt farligere for moderen og fosteret end de fysiske og psykiske reaktioner. Som eksempel kan nævnes:

•  Under graviditeten får fosteret al sin næring gennem moder­kagen. Fosteret får dermed også de giftstoffer, som moderen spiser, og som hun inhalerer gennem tobaksrøgen. Under rygning mindskes blodforsyningen gennem moderkagen, så fosteret modtager mindre ilt og færre næringsstoffer. Derfor vejer rygeres børn ofte 150-200 gram mindre ved fødslen og er mere sårbare over for infektioner.
•  Barnet bliver født med nikotintrang og abstinenser.
•  Man har registreret sammenhæng mellem rygning og spontan abort, fosterdød og barnedød under fødslen.
•  Moderens tobaksrygning, både under graviditeten og efter barnets fødsel, forhøjer risikoen for pludselig spædbarnsdød, vuggedød. Herhjemme er det anslået, at 25-40 % af vuggedødstilfældene kunne undgås, hvis moderen ikke røg under svangerskabet.
•  Børn af rygende, ammende mødre får oftere mavesmerter (kolik) og er mere udsatte for allergiske sygdomme.