Materialet lægger op til et tværfagligt undervisningsforløb, der strækker sig over cirka 5-7 dage. Under hele forløbet arbejder eleverne i faste grupper på cirka 4-6, gerne sammensat på tværs af holdninger til rygning.

Hver gruppe fungerer som et reklamebureau, der konkurrerer med de øvrige bureauer om at producere den færdige kampagne for Kræftens Bekæmpelse. Bureauerne stilles den samme opgave: De får den samme briefing, de arbejder under samme betingelser og de skal hver især udarbejde en synopsis og et udkast til det færdige produkt. Samtidig skal de forberede sig på at fremlægge begge dele over for de andre bureauer.

Underviseren fungerer som konsulent, der giver grupperne vejledning og feedback undervejs.

Introduktion til projektforløbet
Man kan vælge at introducere til projektforløbet ved at tage udgangspunkt i temaet: reklamer & kampagner. Eksempler på reklamer & kampagner gennemgås og diskuteres med udgangspunkt i kommunikationsmodellens faste elementer som: afsender, modtager/målgruppe, budskab, virkemidler, medie.

Forskellen mellem reklamer og kampagner kan diskuteres: Hvorfor er der forskel på at sælge parfume og anti-rygekampagner? Hvilke særlige krav stiller det til et reklamebureau, når der skal produceres sundhedskampagner?

Videre kan man vælge at diskutere, hvad der kendetegner henholdsvis gode og dårlige kampagner og reklamer, hvorfor forskellige målgrupper vurderer samme resultat forskelligt, eller hvordan "den gode reklame" ændrer sig i takt med tiden.

Man kan også vælge at gå mere direkte til emnet om reklamer. En god og provokerende fremgangsmåde er at tage udgangspunkt i de såkaldte anti-reklamer eller adbusters. Princippet bag adbusters er, at man bruger reklamens virkemidler til at opnå det stik modsatte budskab. En strategi som kræver, at målgruppen kender reklamernes koder og samtidig opfatter det nye budskab.

Reklamestrategien rejser spørgsmål som: Hvor går grænserne for, hvor meget grin man må lave med de etablerede firmaer? Er man nødt til at slå de store firmaer på deres hjemmebane med deres egne tricks? Er det fremtidens måde at lave kampagner på?


Elevernes forberedelse til introduktionen kan være 1. og 2. del af elevhæftet, som omfatter en kort optakt til emnet: "Reklamer & kampagner" og modellen: "Briefing før kampagnen: Unge og rygning". Man kan også vælge at supplere materialet med andre tekster. Under alle omstændigheder er det vigtigt, at underviseren selv vinkler indgangsvinklen til projektforløbet efter interesse og faglig kompetence for derigennem at kunne motivere eleverne bedst muligt.

Selve forløbet
Når bureauerne går i gang, skal de være godt forberedt på "Briefing før kampagnen" samt elevhæftets 3. og 4. del, som omhandler "Faser i processen" og "Fingeren på pulsen". Hvis ikke de føler sig sikre på princippet bag og indholdet i briefingen, kører deres projekt af sporet i den indledende fase.

"Faser i processen" er en oversigt over, hvordan bureauerne kan gå frem skridt for skridt i deres arbejdsproces. Her præsenteres eleverne for vigtigheden af at lave idéudveksling, strategi, research, vælge medie og virkemidler samt opstille budget for kampagnen. Overvejelserne skal skrives sammen i en synopsis, som danner baggrund for udarbejdelsen af det kreative produkt. Derfor er det vigtigt, at synopsen bliver til undervejs i elevernes arbejdsproces og ikke ender som et besværligt vedhæng til det kreative produkt.

I "Fingeren på pulsen" får eleverne gode råd til informationssøgningsfasen. Vi lægger op til, at de eksempelviskan benytte sig af internetsiden www.liv.dk. Den indeholder både konkrete informationer om unge og rygning, henvisninger til litteratur, eksempler på tidligere anti-rygekampagner, adresser på forskellige sundhedsorganisationer og links til andre relevante hjemmesider.

Har eleverne et godt kendskab til IT, kan de slippes løs på egen hånd - alternativt kan projektforløbet udvides med et par dage, hvor søgning på nettet står på dagsordenen. Også i selve introduktionen til projektforløbet kan man vælge at inddrage hjemmesidens eksempler på anti-rygekampagner.

Resultatet af bureauernes arbejde, det kreative produkt, kan være en avisannonce, en ugebladsreklame, en plakat, en hjemmeside på internettet, et spil, et teaterstykke eller forslag til undervisningmateriale. Det er vigtigt, at bureauerne spekulerer over og kan argumentere for deres valg af medie i relation til målgruppen, og det er vigtigt, at der er en god sammenhæng mellem deres synopsis og deres færdige produkt.

Vælger man at lægge særlig vægt på IT-delen i forløbet, kan man beslutte, at alle bureauer skal arbejde med at producere en hjemmeside. Klassen kan under evalueringen vælge den bedste, som sendes til Kræftens Bekæmpelse, og som vi så lægger ind på www.liv.dk. Denne mulighed kan dels virke ekstra motiverende for eleverne i undervisningsforløbet, og dels vil det måske styrke deres interesse for mediet.