Problemet er, at de unge ikke er særligt interesserede i at diskutere rygning. Enten ryger de, eller også gør de ikke, og det er ikke nødvendigvis noget, de taler med hinanden om. Vi har derfor valgt at udarbejde et materiale, som sætter rygning på dagsordenen uden at løfte en moralsk pegefinger.

Materialet lægger op til et tværfagligt og problemorienteret projektforløb om udarbejdelsen af en mediekampagne, hvor emnet er rygning og hvor målgruppen er - unge lejlighedsrygere.