Nikotin er et giftigt stof at arbejde med i laboratoriet, så der skal tages en del forholdsregler, når dette stof skal bruges.

Undersøg, hvordan nikotin skal håndteres, f.eks. her på internetsiden www.liv.dk under afsnittet „Nikotinmolekylet" eller i opslagsbøger om sikkerhed og grænseværdier.

  • Nikotin har en grænseværdi på 0,5 mg/m3
  • Nikotins pKb-værdi = 6,2 ved 25o C
  • Dødelig dosis for voksne mennesker ved oral indtagelse = 40-50 mg
  • Tobakken i en almindelig dansk cigaret indeholder ca. 18 mg nikotin
  • I røgen fra en cigaret er der i gennemsnit ca. 5 mg nikotin
  • Af dette vil ca. 4 mg ende i luften i lokalet


Opgave

  • Beregn nikotins molære masse.
  • Beskriv, hvordan du vil fremstille en 2,5 · 10-3 M-opløsning af nikotin i vand.
  • Hvad er pH i opløsningen ved 25o C?
  • Hvad er nikotins opløselighed i vand?


Opgave

  • Hvor mange cigaretter skal der ryges i et ikke ventileret lokale på 60 m3, for at grænseværdien overskrides for en passiv ryger?
  • Hvor meget skal man drikke af ovenstående nikotinopløsning på 2,5 · 10-3 M, for at det er en dødelig dosis?
  • Hvor mange cigaretter skal man opløse og indtage for at opnå den samme effekt?

Hent opgaven som pdf-fil her.

Kom tilbage til siden med opgaver her.