Materialet er opbygget, så det er muligt at kombinere forskellige undervisningsformer, f.eks. gruppearbejde, klassediskussion, tavleundervisning, forsøg, anvendelse af IT og informationssøgning. Det er derfor muligt at variere undervisningen og/eller lade eleverne arbejde på forskellige niveauer/områder.

Hvordan man kan tilrettelægge undervisningsforløbet, vil især afhænge af, om der tidligere er blevet undervist i områder, der kan inddrages i dette forløb, bl.a. et eller flere organsystemer. Hvis der er enkeltlektioner eller dobbeltlektioner, skal dette også overvejes i forhold til forløbet.

Nedenstående undervisningsforløb er kun et forslag, så man kan se intentionerne med materialet.

1. lektion

  • introduktion til emnet og undervisningsforløbet
  • Eleverne skal have læst afsnit 2, 3, 4, 5, 5.1 og 5.2 i "Hvad gør røgen?"
  • klassediskussion om: Hvad er et sundt legeme, og hvilke rygevaner er der i klassen?
  • gennemgang af lungesystemet og dets funktion
  • hente film 1 fra internettet eller fra videokassetten. Eleverne får introduktion til denne internetside

2. lektion

  • skal have læst afsnit 5.3 og 5.4 i "Hvad gør røgen?" 
  • gruppediskussion om film 1 og besvarelse af spørgsmål
  • gennemgang af stoffers afsætning i lungesystemet, transport og udskillelse
  • hjemmeopgave 1 udleveres. Beregning af omsætning af stoffer
  • forsøgsbeskrivelse 1 udleveres. Fysiologiske undersøgelser ved tobaksrygning

3. lektion

  • skal have læst og overvejet forsøgsbeskrivelse 1
  • hjemmeopgaven diskuteres
  • gruppearbejde med forsøget, resultatvurdering og evt. arbejde med denne internetside

4. lektion

  • skal have læst hele afsnit 6 i "Hvad gør røgen?"
  • resultaterne fra forsøget diskuteres
  • gennemgang af nerveimpulstransmission og nikotins virkning
  • gennemgang af kuliltes indflydelse på iltoptagelse
  • hente film 2 på internettet eller fra video

5. lektion

  • skal have læst afsnit 7, 8 og 8.1 i "Hvad gør røgen?"
  • gennemgang af blodsystemets opbygning, og hvordan blodpropper opstår
  • gruppearbejde med film 2 og besvarelse af spørgsmål

6. lektion

  • skal have læst afsnit 8.2 i "Hvad gør røgen?"
  • gennemgang af hvordan kræft opstår og kroppens immunsystem
  • indøve immunsystemets funktion ved programmet "Cellekamp". Find programmet her.
  • udleveret forsøgsbeskrivelse 2 "Rygere og ikkerygere"

7. lektion

  • lave forsøget "Rygere og ikkerygere"
  • diskussion om sammenhængen mellem immunsystemet, påvirkninger af organismen og udvikling af kræftsygdomme, især lungekræft
  • bruge programmet "Cellekamp"
  • hente film 3 på nettet eller fra video

8. lektion

  • skal have læst afsnit 8.3 og 9 i "Hvad gør røgen?"
  • se på resultaterne fra forsøg 2 og diskussion af disse
  • gruppearbejde med case 3 og besvarelse af spørgsmål
  • hjemmeopgave 2, "Kroppens beskyttelsessystem", udleveres

9. lektion

  • opsamling på forløbet
  • elevernes udbytte
  • hjemmeopgave 2 diskuteres