Nikotinmolekylet. Form, syre-base og optagelse
Nikotinmolekylet er det stof i cigaretten, som er vanedannede. Man bliver både psykisk og fysisk afhængig af stoffet efter påvirkning i en periode. Stoffet tilhører samme stofgruppe (alkaloiderne) som koffein og lysergsyrediethylamid (LSD). Betegnelsen henviser til, at gruppens stoffer næsten altid er basiske (alkali).
De basiske egenskaber er knyttet til nitrogenatomerne i ringene. Carbonhydridgrupper med bundet nitrogenatom kaldes aminer. Alle aminer er basiske, da de kan optage protoner på nitrogenatomet således, at de bliver positive ioner:
Ovenstående ligevægte er afhængig af miljøets surhedsgrad, således at nikotinmolekylet optager protoner, når pH falder - altså når miljøet bliver mere surt.
Ovenstående kaldes et bjerrumdiagram. Et sådant viser, hvor stor en andel af molekylerne der er protolyseret ved en given surhedsgrad. Ved pH = 7,8 vil halvdelen af nikotinmolekylerne i opløsning være uladet og halvdelen have 1 proton og være monovalent ladet. Hvis pH stiger over 7,8, vil der blive flere nikotinmolekyler, der er uladede, og omvendt, hvis pH bliver lavere end 7,8. Ved pH = 3 er der lige mange nikotinmolekyler med henholdsvis 1 og 2 protoner bundet til sig.
Et neutralt molekyle optages lettere igennem en cellemembran. Nikotin optages derfor nemmest i lungerne via sin uladede form - altså nemmest, når pH er over ca. 10.
Nikotin findes i cigaretrøgen som ladede molekyler, da tobakken i cigaretten er let sur (pH 5-6,5). Cigarer, pibetobak, skrå og nikotintyggegummi er neutrale til basiske (pH 7-8). I dette miljø er nogle af nikotinmolekylerne ikke ladede, hvorfor de lettere kan optages i organismen. Det betyder, at for disse nydelsesgruppers vedkommende optages meget af nikotinen allerede i munden og svælget.
Nikotinen i cigaretrøgen vil først blive optaget i større mængder nede i lungernes alveoler, hvor der er vandigt miljø med pH = 7,4. Her er knap halvdelen af nikotinmolekylerne på den letopløselige, uladede form.
Nikotins giftighed
Grænseværdi: 0,5 mg/m3
Kan optages igennem huden.
Nikotin er afhængighedsskabende ved påvirkning af nervesystemet.
Mærkningssymboler: Tx

R-sætninger: | R 25-27. |
|
|
S-sætninger: | S(1/2) - 36/37 - 45 |
LD50(mus) = 230 mg/kg (oral indtagelse)
Dødelig dosis for voksne mennesker ved oral indtagelse = 40-50 mg .


