Partiklerne fra røgen er meget små. De har ofte en aerodynamisk diameter under 0,1 µ. Det betyder, at de kan svæve meget længe i luften og langsomt sedimentere (bundfælde) og lægge sig på gulvet. Herfra kan de igen hvirvles op i luften og være et bidrag til den passive rygning.

Definition: Aerodynamisk diameter = diameteren af en kugleformet partikel med massefylden = 1,0 g/cm3, som falder med samme hastighed som den betragtede partikel.

Hvorfor det er den aerodynamiske diameter, der er vigtig og ikke den geometriske diameter eller massefylden, skyldes følgende forhold: To partikler med forskellige massefylder og geometriske diametre, men med den samme aerodynamiske diameter, vil opføre sig ens, hvis de befinder sig i den samme luftstrøm.
En diameter på 0,1 µ er den størrelse, der lettest afsætter sig i lungerne, især helt ude i alveolerne. Hvis partiklerne er mindre, har de svært ved at blive afsat på lungevævet og vil følge med luftstrømmen ud af lungerne igen. De partikler, der er større, vil blive fanget i næse, mund og svælg og blive ført over i fordøjelsessystemet eller ud med sekret i næsen. 

Partikler i en luftstrøm, der bøjes af, vil afsætte sig i afbøjningen i forhold til, hvilken aerodynamisk diameter de har, og hvor kraftig luftstrømmen er. Jo hurtigere luftstrømmen er, desto højere hastighed får en partikel i luftstrømmen. Det betyder, at ved lave hastigheder kan store partikler fortsætte lige ud og ikke følge luftstrømmen rundt i en afbøjning, mens mindre partikler skal have meget stor hastighed for at slippe luftstrømmen og blive afsat i en afbøjning.


 

Det er på samme måde, at partiklerne fra cigaretrøgen afsættes i lungesystemet. Når luften suges ned i lungerne, vil den møde forgreninger i lungesystemet, og luftstrømmene vil bøjes af, eksempelvis i bronkierne. Samtidig vil hastigheden i luftstrømmen øges, da den samme luft vil blive presset ud i finere og finere forgreninger. Partikler med en diameter under 0,1 µ kan nå helt ud til alveolerne. Bliver diameteren betydelig mindre, vil partiklerne ikke kun afsættes i forhold til deres størrelse, og andre parametre vil også få en stigende indflydelse.




Større partikler opfanges i de første strittende hår i næsen, slimlaget i næsen og i svælget. I luftrøret og bronkierne bliver partiklerne opfanget i slimlaget, som dannes af slimkirtlerne.