Når gasserne kommer ud, fordeler de sig hurtigt i hele rummet. Nogle gasser vil have tendens til at stige til vejrs, mens andre vil kunne findes i større koncentrationer ved gulvet. Det er gassernes molmasse i forhold til den atmosfæriske lufts molmasse, der er bestemmende for, om de vil stige til vejrs, lægge sig ved gulvet eller forblive fordelt jævnt i den atmosfæriske luft. Atmosfærisk lufts molmasse er 28,96 g/mol.

Molmassen for nogle af de gasser, der kommer fra cigaretten:

 N2 : 28,01
 HCN : 27,03
 NH3  : 17,03
 CH3COCH3 : 58,09
 CO2 : 44,01
 CO : 28,01
 CH3CH2Cl : 64,52

Når gasserne indåndes og kommer ned i lungerne, er der forskellige faktorer, der er afgørende for, hvad der sker. Vigtigst for optagelse af gassen er, hvilken koncentration gassen har i den luft, der indåndes. Jo flere molekyler der er, desto større partieltryk er der og dermed også større mulighed for diffusion ind i vævet og til blodet. Hvor let et molekyle kan diffundere ind til blodet og blodbanen, er også afhængig af molekylets størrelse, ladning og opløselighed i vand.

Ved større koncentration af gas i luften bliver lungernes overflade hyppigere bombarderet af de pågældende gasmolekyler, og dermed er der større risiko for, at gassen afsættes på lungevævet eller opløses i væsken i lunger og dermed optages i vævet. Her kan molekylerne begynde at skade vævet, enten ved den direkte fysiske påvirkning, ætsning eller ved en toksisk eller mutagen påvirkning.

Når der er flere gasser i et rumfang, vil hver gas udøve et tryk. Man taler om gassernes partialtryk, altså det tryk den enkelte gas udøver.
Daltons lov siger, at totaltrykket ptotal i en beholder er lig med summen af partialtryk
 ptotal = p1+ p2 + p3 + …..) = (n1+ n2 + n3 + …..)RT
Hvor n er stofmængden i mol af de forskellige gasser, R er gaskonstanten = 0,0821 (liter atm)/(mol K) og T er temperaturen i kelvin.

Hvor letopløselige gasser er i en vandig opløsning (det vil sige hvor polært molekylet er), har også betydning, da gasser kan opløses direkte i lungevæsken og senere være opløst i lymfe- eller blodvæsken. Hvis gassen er mere upolær, og dermed lettere at opløse i fedt, vil den være sværere at optage.
Samtidigt må molekylet ikke være for stort eller have en elektrisk ladning. Det vil være svært for gasmolekylerne at komme ind gennem vævet eller cellernes membran, hvis de er for store. Hvis de er elektrisk ladede (dvs. ioner), vil de bindes til andre ladede partikler og derfor også have svært ved at trænge ind til blod- eller lymfebanerne.