Tobaksrygning udgør den største sundhedsrisiko i vores del af verden. Tobakkens skadelige virkninger viser sig først i kroppen 20-30 år efter rygestart i form af sygdom og død. Hvis man f.eks. ryger fast som 16-årig og fortsætter med at ryge, risikerer man som 36-årig at få en sygdom, der er fremkaldt af tobak, f.eks. en hjerte-/karsygdom, en lungesygdom eller kræft.

De rygerelaterede sygdomme er ikke specielle for rygere. Det er sygdomme, som forstærkes eller fremkaldes på grund af rygning.

Man kan leve med en rygerelateret sygdom i mange år, men der er stor risiko for, at den forringer livskvaliteten.

Hvor længe man lever med en tobaksfremkaldt sygdom, afhænger af, hvor mange cigaretter man har røget hver dag. En engelsk undersøgelse viser, at der er sammenhæng mellem det daglige antal cigaretter, og hvor gammel man bliver.

Cigaretrygningens betydning for levealderen



Kilde: Doll, Peto et al. British Medical Journal 1994.

Hver anden tobaksryger dør af en tobaksfremkaldt sygdom i Danmark. Flere end 13.000 mennesker dør årligt på grund af rygning, og det svarer til, at mere end 36 mennesker dør hver dag.

Af de 13.000 mennesker, som dør på grund af rygning, dør ca. 6.000 af hjerte- og karsygdomme, ca. 4.000 af kræftsygdomme og ca. 3.000 af lungesygdomme.

Rygning forårsager flere dødsfald blandt danskere end bl.a. alkohol, narkotika, drab, selvmord, trafikulykker, ildebrande og AIDS tilsammen.

Rygning som dødsårsag (tallene er fra 1990)



Kilde: Kræftens Bekæmpelse, 1996.

I Danmark er der en betydelig overdødelighed blandt tobaksrygere i 35-69 års alderen, som i gennemsnit taber 21 år af livet.

I det følgende beskrives tre rygerelaterede sygdomme.