Nikotin ligner transmitterstoffet acetylkolin (Ach) og kan dermed efterligne den biologiske virkning af Ach. Nikotin binder sig som Ach til Ach-receptorer i nervecellernes membraner. Der findes to typer af Ach-receptorer i centralnervesystemet: de muskarine og de nikotine. De nikotine Ach-receptorer hedder sådan, fordi nikotin binder sig særlig godt til dem.

Når man spørger rygere om, hvordan tobak virker, så refererer de altid til en dobbeltsidig virkning - tobak både øger koncentrationsevnen og virker samtidig afslappende ved at give en slags "kick", altså en tilstand af velvære og afslappelse. Denne dobbeltvirkning kan forklares ved den måde, hvorpå nikotin virker i hjernen.

Meget tyder på, at oplevelsen af velvære hænger sammen med de neurale processer, som foregår i hjernestammen og i det limbiske system i mellemhjernen.

Flere områder i hjernestammen har at gøre med oplevelsen af velvære og eufori. Ligesom aktivitet i de såkaldte mesolimbiske baner, fra VTA hjernestammen til nucleus accumbens i det limbiske system fremkalder velvære, eufori og skarpsindighed samt stimulerer tankevirksomheden og koncentrationsevnen.

De centrale dele af hjernen



Nikotin bindes til de nikotine Ach-receptorer på neuronerne i nervebanerne fra VTA i hjernestammen. Derved aktiveres bundter af neuroner, der sender impulser til andre neuroner, som producerer dopamin. Dette frigives i nucleus accumbens, hvorved koncentrationen af dopamin stiger, og det opfatter personen som velvære.

Samtidig stiger aktiviteten i andre dopaminbaner til hjernebarken, cortex cerebralis, hvorved koncentrationsevne og tankevirksomhed stiger. Nikotin påvirker tillige hippocampus i det limbiske system. Derved skærpes hukommelsen samt forhold, som har med følelser at gøre.

Rygeren får derved en oplevelse af velvære og skarpsindighed. Det skyldes, at nikotinmolekylerne holder de nikotine Ach-receptorer blokeret i en vis periode.

De mesolimbiske baner



Dopamin spiller en vigtig rolle ved transmission i de mesolimbiske baner, populært kaldet hjernens belønningssystem.

Belønningssystemet sørger for, at aktiviteter, som tilfredsstiller menneskers fysiske og emotionelle behov, bliver belønnet med en lystfølelse, hvilket gør, at man får en trang til at gentage aktiviteten f.eks. madlavning, at dyrke sex eller tage den næste cigaret.

Det er belønningssystemet, som motiverer os til at gentage handlinger, som er forbundet med en eller anden tilfredsstillelse. Derfor kan f.eks. tørst og sult drive os til at handle grænseoverskridende for at få disse basale behov dækket.

Dette sker ved at frigive dopamin i nucleus accumbens.

Fra det limbiske system løber der bundter af nervebaner til andre dele af hjernen, som har med motivation og følelser at gøre. Hjernens belønningssystem spiller derfor en central rolle for det enkelte menneskes velbefindende.

Kom tilbage til hovedsiden om røgens indhold her.