Passiv rygning er ikke kun irriterende for ikkerygere, men også for mange rygere. Røgen kan samtidig forårsage lungekræft og hjertekarsygdomme samt forværre symptomerne hos patienter med disse sygdomme. Passiv rygning er den største gene på arbejdspladserne, uddannelsesinstitutionerne og hjemme. Børn er særligt følsomme over for passiv rygning og løber en betydelig risiko for bl.a. infektioner og astma.

Den passive ryger er især udsat for sidestrømsrøgen, som er den del af røgen, der afgives fra spidsen af cigaretten. Sidestrømsrøgen dannes ved lavere temperaturer end hovedstrømsrøgen, hvorfor den også indeholder flere skadelige stoffer, da der sker en mindre fuldstændig forbrænding. Passivrøgen indeholder også den del af hovedstrømsrøgen, som rygeren efter inhalation puster ud igen.

Der kan opstå følgende ubehag, når man befinder sig i samme rum som rygere:

  • Tobakslugt i hår, tøj og lokaler
  • Svien og irritation i øjnene
  • Hovedpine
  • Uro og usikkerhed over at blive udsat for skadelige stoffer

Det er dokumenteret, at passiv rygning forøger risikoen for lungekræft, hjerte-/karsygdomme og luftvejslidelser, herunder allergi. Eksempelvis stiger risikoen for lungekræft med 30% hos kvinder, som aldrig selv har røget, men hvis ægtemænd er rygere. Risikoen forhøjes, jo mere ægtefællen ryger, og jo længere ikkerygeren udsættes for tobaksrøgen.