Vores krop vil forsøge at forsvare sig over for de stoffer, tobaksrøgen påvirker os med. Dette forsvarssystem (immunsystemet) består af et uspecifikt immunsystem, som skaber den første beskyttelse af kroppen, og af et specifikt immunsystem, som kan opbygge et forsvar over for bestemte fremmedstoffer. De indtrængende stoffer kaldes for antigener (modstandsvækkere).

Det uspecifikke immunsystem beskytter os mod indtrængning af stoffer og forsøger generelt at nedkæmpe de stoffer, der er kommet ind i kroppen. Dette system er medfødt.

Kroppens overflade er den første beskyttelse mod fremmedstoffer. Lungesystemets overflade er beskrevet i "Fremmedstoffers afsætning i lungesystemet og transport væk fra lungerne". På huden har vi en pH-værdi, der på grund af nedbrydningsprodukter, talg og sved er så lav, at mikroorganismerne har svært ved at klare den lave pH. Sådanne passive forsvarssystemer findes overalt på kroppen.

Hvis det lykkes antigenerne at trænge ind i kroppen, vil det aktive, uspecifikke immunsystem i form af fagocytter tage kampen op. Fagocytter er specielle, hvide blodlegemer, der er meget aktive med at optage stoffer og nedbryde disse ved deres fordøjelsesenzymer i lysosomerne.

Når antigenerne er kommet ind i kroppen, vil de kemiske affaldsstoffer, der udskilles, starte en transport af fagocytter, blodplader og vævsvæske til stedet. Dette kan iagttages som en hævelse, betændelse, rødme og smerte.

Når fagocytterne har nedkæmpet mikroorganismerne eller andre fremmedstoffer, vil der optræde materie (pus). Denne materie består af mikroorganismer og fagocytter, som vil blive udskilt af kroppen, evt. som byld eller filipens.

Hvis organismens medfødte forsvarssystem ikke er nok til at nedkæmpe antigenerne, vil det erhvervede, specifikke immunsystem træde i kraft. Ved det første angreb af antigener vil det specifikke immunsystem ikke kunne give en voldsom respons, da systemet først skal kende antigenet og have opbygget forsvarssystemet. Men herefter vil det være parat til at nedkæmpe ny indtrængning af antigenet.

Det specifikke immunsystem består af en række hvide blodlegemer (lymfocytter), som kan opbygge et system til nedkæmpelse af det specifikke antigen. Lymfocytter dannes ud fra stamceller, der kommer fra den røde knoglemarv. Stamceller vil blive modnet til tre grupper af lymfocytter. Den ene gruppe er fagocytterne, hvis funktion er at opfange og fordøje antigenet. Den anden gruppe er B-lymfocytterne, som f.eks. udvikles i lymfevæv og den røde knoglemarv. B-lymfocytterne kan opdeles i B-hukommelsesceller og B-plasmaceller. B-plasmaceller kan fremstille antistoffer mod det indtrængende antigen. Den tredje gruppe er T-lymfocytter, som modnes i thymos (brislen).

T-lymfocytterne opdeles i:

  • T-hukommelsesceller
  • T-hjælpeceller
  • T-hæmmerceller
  • T-dræberceller

Når et antigen optræder i organismen, vil fagocytterne begynde at bekæmpe antigenet, så snart det kommer ind i kroppen. Kroppens fagocytter (hvide blodlegemer) vil begynde at bekæmpe et antigen med det samme, det kommer ind i kroppen. Samtidig påvirker fagocytterne T-lymfocytterne til at danne T-hjælpeceller. De giver besked til B-lymfocytterne om, hvilket antigen der er kommet ind i kroppen, således at der kan dannes specifike antistoffer i forhold til de indtrængende antigener.

T-hæmmercellerne regulerer B-lymfocytternes, T-hjælpecellernes og T-dræbercellernes aktivitet, så hele systemet er i balance, og der ikke sker en overreaktion.

T-dræbercellerne udskiller opløsende enzymer. Enzymerne kan ødelægge fremmede celler, men også organismens egne celler, hvis disse er inficeret med virus eller har ændret deres vækst og form, f.eks. ved kræft. Kræftceller vil blive betragtet som fremmede celler i kroppen.

B-lymfocytterne vil starte en produktion af plasmaceller, der danner antistof. En plasmacelle kan danne ca. 2.000 antistofmolekyler pr. sekund. Antistoffer, der sidder på overfladen af plasmacellerne eller flyder rundt i blod- og lymfevæskerne, vil binde sig til antigenet, så fagocytterne kan nå at nedkæmpe antigenerne. Hver plasmacelle fremstiller kun antistof mod en slags antigen. Der skal derfor opbygges et system af T-celler og B-celler for hvert antigen, før det kan bekæmpes.

Det specifikke immunsystem



Ved infektion af antigenet vil der også dannes nogle T-hukommelsesceller og B-hukommelsesceller, som kan huske antigenet til næste infektion, hvorved immunsystemet meget hurtigere kan komme i gang med at nedkæmpe antigener. Hvis dette system er effektivt, vil man være immun over for denne slags infektion, og der vil ikke opstå nogen sygdom.

Kom tilbage til hovedsiden med lungesystemet her.