Kroppens celler sørger hele tiden for at holde kroppen ved lige og for at genoprette eventuelle skader. Det er de normale cellers arbejde. De vokser, de deler sig, og de dør, når der ikke længere er brug for dem. Næsten alle celler i kroppen bliver på denne måde udskiftet regelmæssigt. Det er en proces, der bliver styret af cellernes gener.

Ved skader sørger cellerne for at genoprette skaden. Når man f.eks. får et sår i huden, deler cellerne sig for at få såret til at hele. Når der er dannet et ar, holder cellerne op med at dele sig. Sårheling er en nøje kontrolleret proces, der er styret af vækstfremmende og væksthæmmende gener.

Kræft er en sygdom, der er kendetegnet ved, at cellernes vækst kommer ud af kontrol, dvs. at den skarpe kontrol med celledelingen svigter. Det har vist sig, at cellerne deler sig i forhold til den plads og kontakt, de har i forhold til andre celler i vævet. Generne og dermed styringen af væksten i forhold til det omgivende væv fungerer ikke i kræftceller.

Ved kræft begynder en celle at vokse og dele sig uden at respektere kroppens kontrolmekanismer. Kræftceller deler sig ukontrolleret, selv om kroppen ikke har behov for det.

Årsager til, at normale celler begynder at dele sig uhæmmet, kan skyldes beskadigelse i cellernes gener, som cellerne ikke selv er i stand til at reparere eller reparerer forkert. Generne kan beskadiges af kemiske stoffer, f.eks. fra tobaksrøg, af radioaktiv bestråling, visse vira og frie radikaler (reaktive stoffer med frie bindinger/elektroner).

Der går som regel meget lang tid fra det tidspunkt, påvirkningen af kræftfremkaldende stoffer sker, til man udvikler kræft. Lungekræft hos en storryger opstår ofte efter 40 års alderen, selv om man har røget fra ungdomstiden. Det betyder, at det, man bliver påvirket af nu, ikke viser sig som kræft med det samme.

Det antages, at en kræftsygdom er resultatet af ikke blot en enkelt, men mange mutationer i en celles gener. Mutationer sker fortløbende. Nogle medfører, at et eller flere proteiner eller enzymer ændres. Ifølge den somatiske mutationsteori vil der opstå kræft, når der er sket ca. 5 mutationer til af denne slags. De ændrede produktioner af stofferne i cellen kan medføre udviklingen af en kræftcelle.

Sandsynligheden for, at der opstår præcis 1 mutation i et bestemt gen og dermed præcis det antal og de mutationer, der kan føre til udviklingen af en kræftcelle, stiger eksponentielt med alderen.

Følgende ligning er opstillet i forhold til den somatiske mutationsteori:



Billede af kræftsvulst i lunger. Svulsten er de hvide områder.




Lungekræft i Danmark i perioden 1983-87



Omdannelse af en normal celle til en kræftcelle foregår over en lang periode. Først opstår der forandringer i cellens gener, som den ikke kan reparere. Cellen omdannes til en hvilende kræftcelle. Den hvilende kræftcelle kan påvirkes af forskellige faktorer, der får den til at dele sig. Efterhånden dannes flere og flere kræftceller, som samler sig i en knude (svulst), der kan vokse ind i det raske nabovæv. Cellerne, kaldet metastaser, kan også rive sig løs fra kræftknuden og sprede sig gennem bl.a. blodet til andre organer, f.eks. hjernen.

Kræftcellers og kræftknudes udvikling



Der kan gå mange år, fra den første celle begynder at dele sig, indtil kræftcellerne er så talrige, at svulsten kan føles eller ses på et røntgenbillede eller give symptomer på grund af tryk, blødning eller smerter.

En del af stofferne i tobaksrøg kan få cellerne til at udvikle sig til kræftceller.

 

Kom tilbage til hovedsiden om Lungekræft her.