Symptomer
I den akutte fase er de første tegn på en blodprop i hjertet stærke smerter i brystet og åndenød. Smerterne er placeret bag brystbenet og kan opleves, som om brystkassen snøres sammen. Smerterne stråler ofte ud til venstre arm eller op i kæben. I forbindelse med smerterne er der tit bleghed, kvalme og opkastning og en meget stor angst for at dø.
Åndenøden kan både forekomme, når man ligger eller sidder stille, og når man anstrenger sig. Det skyldes, at hjertets pumpefunktion er nedsat.
Pulsen kan stige, og blodtrykket kan være lavt. Senere stiger temperaturen, da kroppen reagerer, som om det er en infektion på grund af det muskelvæv, der er gået til grunde.
Kom tilbage til hovesiden om Hjerte-kar sygdomme her.


