Projekt Børn, Unge & Rygning er en projektgruppe i Kræftens Bekæmpelses forebyggelsesafdeling. Gruppen har til formål at forebygge rygning blandt 16-19-årige. Foruden Liv.dk udgiver Unge & Rygning undervisningsmaterialer og arbejder aktivt for indførelse af røgpolitik på tekniske skoler, gymnasier og handelsskoler.

Viden og handling
Viden om rygningens konsekvenser for rygeren og andre er en forudsætning for, at børn og unge ikke begynder at ryge. Desuden giver viden de unge en baggrund for at forstå lovgivningen og debatten om rygning.
Men information kan ikke stå alene. De fleste ved, at rygning er sundhedsskadeligt, alligevel er der stadig børn og unge, der begynder. Det er grunden til, at Projekt Børn, Unge & Rygning gennemfører og iværksætter projekter, der supplerer og støtter op om informationsindsatsen.

11 anbefalinger
Projekt Børn, Unge & Rygning arbejder ud fra en 11-punktsstrategi, som har til formål at få børn og unge til at holde sig fra tobaksprodukter.
Læs de 11 anbefalinger.

Websider
Udover websiden Liv.dk står Projekt Børn, Unge & Rygning bag websiderne:

www.xhale.dk - et gratis digitalt rygestop til unge.

www.rygning.com - en webside for især voksne, der arbejder professionelt med unge og rygning

www.op-i-roeg.dk - en webside, som hører til undervisningsmaterialet ”Gå op i røg”. Dette materiale fra Kræftens Bekæmpelse anvendes til undervisning i emnet tobak i 7.-9. klasse.

www.xit-web.dk  - en webside, der informerer om Projekt X:IT.