Del budskabet om det gratis rygestop på Xhale.dk
På denne side findes redskaber til kommuner og uddannelsesinstitutioner. Redskaberne kan bruges til at tilbyde borgere og elever en gratis hjælp til et rygestop.
I menuen til venstre finder du bannere og tekster, der kan lægges på kommunens eller institutionens webside. Der er også værktøj, som gør det muligt at lægge genveje til Xhale.dk på skolens eller kommunens computere.
Hvad er Xhale.dk?
Xhale.dk er et gratis digitalt rygestoptilbud til unge, som er udviklet af Kræftens Bekæmpelse i samarbejde med Sundhedsstyrelsen og Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Efter tilmelding modtager den unge daglige støttebeskeder på SMS og E-mail. Når brugeren er tilmeldt, har hun eller han mulighed for at debattere med andre rygestoppere og stille spørgsmål til rygestopinstruktørerne på Xhale.dk.
Med Xhale.dk har kommuner og uddannelsesinstitutioner en unik mulighed for at gøre en effektiv og gratis indsats for at informere de unge om muligheden for et komplet digitalt rygestopforløb.


