William i Malawi
William på 12 år bor i Malawi og arbejder på tobaksmarkerne. Han bor sammen
med sin mor, far og tre søskende. For det meste består måltiderne af majsgrød,
for der er sjældent råd til andet. “Jeg er fortvivlet over, at mine børn må arbejde, men hvad skal jeg gøre?”, siger Williams far.

Davi i Brasilien
På en tobaksplantage i Brasilien arbejder Davi på 13 år. Tobaksplanterne bliver sprøjtet med gift, der indeholder tungmetaller som fx kviksølv og krom. Davi har oplevet, hvad giften gør ved kroppen: “Da jeg indåndede giften, blev jeg syg, fik ondt i maven, tissede blod og blødte ud af munden og næsen. Jeg ville gerne arbejde med alt andet end tobak. Måske læge eller journalist”, fortæller Davi.

Rickshaw-Hassan i Dhaka
Hassan, der arbejder med at køre rickshaw i Dhaka i Bangladesh, bruger cirka
1 krone om dagen på tobak. Da han bliver spurgt, om hans børn nogensinde
får æg at spise, udbryder han “Æg? Hvor skulle pengene til æg komme fra?”.
For de penge Hassan bruger på at ryge, kunne alle hans børn spise et
æg hver dag.

På bidisfabrikken i Indien
Bidis er billige, tynde cigaretter, som bliver fremstillet, ved at tobak bliver rullet
ind i et blad. I Indien og Bangladesh arbejder mange børn med at rulle bidis på
store fabrikker. Lønnen er lav: 10 øre i timen er ikke ualmindeligt.
Én time på en internetcafé koster en hel uges løn. Ikke fordi de bruger deres penge på at surfe på internettet, men nu har du en idé om, hvad man kan få for 10 øre  nemlig ikke ret meget.
En dagsløn kan betale omkring to liter mælk. Hvor meget mælk kan du købe for de penge du tjener, når du arbejder en hel dag?

En 11-årig pige fra Indien fortæller:
“Jeg hader det her arbejde. Et hvert andet arbejde ville være bedre. Min krop
vokser ikke normalt. Jeg sidder ned hele dagen i samme stilling og indånder tobaksdampe. Der er varmt og ingen luft på fabrikken. Jeg får ikke lov at gå i skole eller lege, men min bror behøver ikke arbejde, fordi han er en dreng”.