Tobak har været kendt i rigtig mange år. De første, som dyrkede tobaksplanten, var indianerne, men i dag er tobak kendt i hele verden. Tobaksplantens store grønne blade er i mange år blevet anvendt som medicin, til at ryge og i forbindelse med ceremonier. Læs mere om tobakkens rejse gennem tiden og dens forskellige anvendelser under fanen ”Tobakkens historie” i venstremenuen.

Tobakken, der anvendes i de færdige tobaksprodukter, har været gennem en lang forarbejdning blandt andet for at gøre tobakken sødere, mildere og lettere at ryge. Læs om tilblivelsen af det endelige produkt under fanen ”Dyrkning og produktion” i venstremenuen.

I dag forbinder de fleste tobak med cigaretter, men tobak findes også i mange andre produkter som eksempelvis vandpibe og snus. Under fanen "Tobaksprodukter" kan du læse mere om de forskellige produkter.