Citater fra industrien

Tobaksindustriens interne dokumenter  
Efter en retssag i 1998 fik offentligheden adgang til tobaksindustriens interne dokumenter. Breve, notater og andre tekster viser, at tobaksproducenterne ved hjælp af reklamer, sponsering o.l. markedsfører deres cigaretter til børn og unge, selv om de udadtil siger noget andet.

Unge skal sikre fremgang
Selv om nogle af citaterne er gamle, kan man godt forestille sig, at det samme gælder i dag. Blot er markedsføringen endnu mere skjult på grund af forbud mod tobaksreklame o.l. For det er nu engang tobaksindustriens grundvilkår, at den har brug for nye rygere, hvis den fortsat skal eksistere. Og da 90 % af alle rygere er startet inden de blev 20, har tobaksproducenterne brug for de unge.

Her er et par eksempler fra tobaksproducenternes dokumenter:

Den 2. februar 1973 skriver Claude Teague, assisterende chef i tobaksgiganten RJ Reynolds i et notat:

".... hvis vores firma vil overleve og have fremgang, må vi i det lange løb have fat i vores del af det unge marked... Vi har derfor brug for nye cigaretmærker, designet specielt til at tiltrække den unge ryger."

I 1984 slår rapporten "Unge voksne rygere: Strategier og muligheder" fra RJ Reynolds fast, at:

"... Yngre voksne rygere er den eneste kilde til erstatning af de nuværende rygere."

Når tobaksindustrien taler om "yngre voksne rygere", mener de ikke folk i 20'erne eller 30'erne, men de unge rygere. Den 24. januar 1973 opsummerer et internt memorandum i Brown & Williamson, et forhenværende tobaksfirma:

"... Når vi beskriver målgrupper, bruger vi referencerne "unge rygere" og "det unge marked". Når vi i fremtiden beskrive den lave aldersgruppe af vore cigaretvirksomhed, vær da venlig at bruge termerne "unge voksne rygere" og "det unge voksne marked".

Afsløring indefra
I tidens løb er det gået op for flere at medarbejderne hos tobaksgiganterne, at de var med til at sælge en dræbende og afhængihedsskabende vare. Nogle af dem gik til medierne og fortalte deres historier om tobaksindustriens metoder.

David Goerlitz, leder i RJ Reynolds i syv år, sagde efterfølgende, at målet med hans markedsføringsstrategi var:

"At tilstrække unge rygere til at erstatte de ældre, som døde eller stoppede med at ryge. Jeg var del af et svindelnummer, der skulle sælge et image til unge drenge. Mit job var at få en halv million børn til at ryge inden 1995."

Terrence Sullivan, salgsrepræsentant for RJ Reynolds i Florida fortæller:

"Vi gik efter børnene, og jeg sagde på det tidspunkt, at det var uetisk og måske ulovligt. Men jeg fik at vide, at det var firmaets fremgangsmåde.

Sullivan blev i et interview spurgt, hvem præcist, de gik efter: Gymnasieelever eller endnu yngre. Til det svarede han:

"Har de læber? Så vil vii have dem"

Altså var der ingen nedre aldersgrænse for tobakfirmaernes markedsføring til børn og unge.

Kilde: Tobacco Explained - The truth about the tobacco industry ...in its own words. Udgivet af ASH - Action on Smoking and Health 1998. ASH er en privat amerikansk sundhedsorganisation, der arbejder med oplysning og forebyggelse af tobak.