Hvis man ryger, vil man allerede som ung opleve, at man producerer mere slim. Slimen generer luftvejene, og man hoster derfor mere end ikke-rygere. Det er helt normalt, at hoste præger morgenerne hos en ryger.
Du kan læse meget mere om sammenhængen mellem rygning og hoste her.  

Hvis man starter med at ryge i en tidlig alder, skader man lungerne langt mere, end hvis man starter senere. Det skyldes, at lungerne først er fuldt udviklet, når kroppen er færdigudviklet. Undersøgelser viser blandt andet, at de der begynder at ryge i en alder af 15 år, kun når op på 92 % af den forventede lungefunktion, når de når 20 års alderen.

Du kan læse meget mere om rygningens skadevirkninger på lungefunktionen her.


Filmen her er en anti-rygereklame, der illustrerer rygningens negative effekt på lungerne.

Rygning og luftvejssygdomme
Har man astma, er det klogt at lægge tobakken på hylden.  Dels fordi rygning modvirker effekten af astmamedicinen. Dels fordi man som astmatiker taber mere i lungefunktion, når man ryger. Det betyder således, at astmapatienter, som ryger, ofte har et øget behov for medicinsk behandling og oftere bliver indlagt på hospitalet end de, der ikke ryger.
Du kan læse meget mere om sammenhængen mellem rygning og astma her.

Rygning øger også risikoen for infektioner i luftvejene. Det er blandt andet infektioner såsom lungebetændelse, influenza og tuberkulose.
Du kan læse mere om hvorfor rygere i højere grad er eksponeret for luftvejsinfektioner her.