Røgens giftstoffer påvirker mange forskellige dele af kroppen. 

Mund og svælg
Tobaksrøg irriterer slimhinderne i næse og svælg og kan derfor give svie i øjnene, kløe i halsen, hæshed, hoste og hovedpine.

Luftveje
Luftvejene er beklædt med små fimrehår, der sorterer støv, bakterier og andre fremmedlegemer fra, når man trækker vejret. Fimrehårene fungerer faktisk som et rensningsanlæg. Ryger man, ødelægges rensningsanlægget af tobakstjæren, og så har den kræftfremkaldende tjære fri adgang til strube, svælg og lunger.

Læs mere om den øgede risiko for luftvejsinfektioner hos rygere i Infektioner.

Lungerne
Kroppen får den nødvendige ilt gennem blodet, hver gang man trækker vejret. Når man ryger, sætter kulilten sig på de røde blodlegemer og 'spærrer' pladsen for ilten. Derfor har man som ryger sværere ved at udnytte luftens ilt, og ens kondition forringes. Samtidig sætter tjæren fra røgen sig fast i lungerne, og de tynde luftblærer i lungerne ødelægges. Til sidst forsvinder dele af lungevæggen helt.

Skaderne betyder, at man får sværere ved at trække vejret, og det er blandt andet dét, der kan forårsage hoste og opkast af slim om morgenen hos nogle rygere. Resultatet er, at man begynder at hoste mere og får besvær med at trække vejret, når man bevæger sig. Senere kan det udvikle sig til kronisk bronkitis, lungebetændelse og i værste fald rygerlunger.
Udover de nævnte skader har rygere også en højere risiko for at udvikle lungekræft. 90 % af lungekræft tilfældene i Danmark skyldes rygning.

Læs mere om både rygerlunger og lungekræft i Rygerlunger & Lungekræft.

Blodkredsløbet
Når man ryger, sendes stofferne fra røgen rundt i hele blodkredsløbet. De forkalker blodårerne, hæmmer blodstrømmen til det ydre væv og øger risikoen for skader i blodårerne. Du kan læse mere om nikotins effekter på blodkredsløbet her.

Videoen viser, hvordan røgen påvirker dine blodårer


Hjertet

Hjertets vigtigste opgave er at pumpe blod og dermed ilt rundt i kroppen. Når man ryger, får nikotinen hjertet til at slå hurtigere, og blodtrykket stiger. Rygning får også de små blodkar rundt om hjertet til at forkalke – de bliver mindre, og det gør det sværere for ilten at nå hjertet. Det øger risikoen for at få blodpropper – og i værste fald kan det give hjertestop.

Læs mere om røgens påvirkning på hjerte-karsygdomme under fanen ”Rygningens skadevirkninger” i venstremenuen.
Læs mere om hjerte-karsygdomme her.

Hud og puls
Nikotin får de små blodkar i blodårerne til at trække sig sammen. Det betyder, at der kommer mindre blod ud til hudens yderste lag, hvis man ryger. Rygere har derfor en lavere hudtemperatur, og det er blandt andet derfor, at rygere med tiden får grå og kedelig hud. Rygning får også pulsen til at stige, fordi hjertet skal arbejde hårdere for at få den samme mængde ilt transporteret rundt til kroppen.

Læs mere om rygnings rolle i udviklingen af rynker og påvirkning af helingsprocessen i Rygning og rynkersårheling.

Centralnervesystemet  
Nikotin er en stærk nervegift, der påvirker centralnervesystemet. Nikotin skaber uorden i systemet, og det betyder eksempelvis, at man som ryger har nedsat reaktionshastighed.

Læs mere om nikotins effekt på centralnervesystemet her.