Lov om røgfri miljøer
Tobaksrøg skader din sundhed. Både din egen rygning og passiv røg kan give kræft, rygerlunger og andre sygdomme. Forskning viser mere og mere tydeligt, hvor farligt det er at ryge. Derfor vedtog politikerne i Danmark i 1995 "Loven om røgfri miljøer", også kaldet "Rygeloven". 

Rygeloven skal beskytte mod røg
Målet med loven er at beskytte os mod de gener, vi oplever, når vi er udsatte for passiv røg: dårlig lugt, irriterede øjne, hoste, hovedpine o.l. Samtidig skal loven beskytte os mod de skader, som røgen gør ved vores krop og helbred.

Rygeloven version 1.0
I 1995 begrænsede loven rygning på offentlige steder, dvs. arbejdspladser, offentlige møder, institutioner o.l. Men man måtte stadig gerne ryge i rygerum og på specielle rygeområder. Man kunne derfor opleve, at rygerne sad i den ene ende af rummet, mens ikkerygerne sad i den anden, hvilket ikke gav en optimal beskyttelse mod passiv rygning.

Rygeloven version 2.0 – reglerne strammes
I 2000 ændrede politikerne loven, så det nu var forbudt for elever at ryge på skolerne. I 2005 bliver loven igen ændret – nu var det et krav, at caféer og restauranter med et skilt viste, om gæsterne måtte ryge på stedet.

Rygeloven version 3.0 – offentlig rygning forbudt
Folketinget strammede rygeloven sidste gang i 2007, så det i dag er forbudt at ryge på alle offentlige steder. Dvs. arbejdspladser, skoler, caféer, busser og tog o.l.

Læs mere om, hvor rygeloven gælder

Læs hele loven

Rygelovens historie

1995: "Lov om røgfri miljøer" bliver vedtaget. Loven skal beskytte mod passiv røg og begrænser rygning på offentlige steder.

2000: "Lov om røgfri miljøer" bliver ændret, og elever må nu ikke længere ryge på skolen.

2005: "Lov om røgfri miljøer" bliver igen ændret, og nu skal alle restauranter o.l. have skilte, der fortæller, om man må ryge på stedets eller ej.

2007: "Lov om røgfri miljøer" bliver ændret, så det nu er forbudt at ryge på offentlige steder.