Her på faktasiderne på Liv.dk kan du finde information om alt, der omhandler rygning og tobak.

Vidste du eksempelvis, at

  • Cirka hver femte 15-årig tænder dagligt, ugentligt eller af og til for en cigaret.
  • Rygning slår knap 14.000 danskere ihjel hvert år.
  • 60 % af de der ryger, ønsker at stoppe.
  • Det er ulovligt for tobaksindustrien at reklamere for deres tobaksprodukter.
  • Meget tobak bliver dyrket og produceret i fattige lande i Afrika, Asien og Sydamerika.
  • Tobaksrøg er en blanding af 7.000 forskellige kemiske stoffer, hvoraf mindst 70 af disse stoffer kan fremkalde kræft.
  • Kvinder der ryger, har sværere ved at blive gravide end kvinder, der ikke ryger.

Klik rundt i emnerne i venstremenuen og bliv klogere på alt, der er at vide om rygning og tobak. Du kan for eksempel finde statistikker og tal på, hvem der ryger, og også hvor mange der bliver syge eller dør af deres rygning.
Du kan også læse om røgens indhold og de skadevirkninger, der er ved rygning på kort sigt, og hvordan kroppen tager skade på længere sigt. Vil du vide mere om lovgivningen, der vedrører rygning, eller vil du vide mere om tobakkens historie, rygestop, vandpiben eller sammenhængen mellem rygning og vægt kan du også finde det på disse sider.