Jo mere der ryges i Danmark, jo mere tjener producenterne, og jo mere tjener den danske stat. Af en pakke cigaretter til 32 kroner får staten 25,33 kroner, som er moms og afgifter, dette svarer til 79% af prisen. Staten tjener i alt 7,7 mia. kr. på tobaksafgifter pr.år.

Umiddelbart ser det ud til, at staten tjener på, at danskerne ryger meget, men staten har også store udgifter som følge af, at ca. 34% af alle danskere over 13 år ryger, og at vi er den mest rygende nation i Vesteuropa:

 

Alle disse mennesker har igennem flere år været syge, i jævnlig kontakt med sundhedssystemet, haft sygedage, evt. været tvunget til tidligt arbejdsophør på grund af svækket helbred, haft medicinforbrug, haft hjemmehjælp eller sygepleje. I alt koster disse mennesker det offentlige ca. 5,1 mia. kr. årligt. Mellem 5-15% af sundhedsbudgettet bruges på rygerelaterede sygdomme. Hvis antallet af rygere blev kraftigt reduceret, så ville det ikke være nødvendigt med så store udgifter til dette område, og pengene kunne bruges til andre trængende områder inden for sundhedssektoren.

Da der er ventelister til mange behandlinger og operationer, og da sundhedsvæsenet ikke har råd til at indkøbe det nyeste og mest effektive apparatur, står sundhedssektoren i en svær økonomisk situation.

I Danmark er der en udbredt holdning, at det må være op til den enkelte, om han/hun vil ødelægge sit helbred ved usund levevis, f.eks. rygning, stort alkoholforbrug eller fed kost. Alle i Danmark har lige ret til behandling, når de bliver syge. Da det offentliges udgifter og også sundhedsvæsenets er stigende, og da der er grænser for, hvor meget det offentlige kan få ekstra ind via skattestigninger, prøver man at spare.

Lange ventelister i sundhedssektoren er tegn på besparelser. For at skære i ventelister og få frigjort penge til behandling har politikerne diskuteret, om folk, der selv har forårsaget deres sygdom, f.eks. ved rygning, skulle sættes nederst på behandlings- og ventelister. Pensionskasser og forsikringsselskaber har også diskuteret denne problematik.

Ofte er storforbrugere af røgtobak, alkohol og fed kost socialt dårligere stillet end ikke-storforbrugere, f.eks. ufaglærte, arbejdsløse og førtidspensionister. Disse får ved rygning deres livssituation yderligere forværret. De bliver hyppigere syge, må oftere indlægges, have flere sygedage fra deres arbejde og til tider ophøre med at arbejde før almindelig pensionsalder. De betaler med et dårligt helbred og dårligere livskvalitet, dårligere økonomiske forhold og ligger det offentlige mere til byrde, end hvis de ikke havde haft rygning som last.

Skal det offentlige komme med flere og flere regler og love, som gør situationen for rygere mere besværlig, eller skal det være op til den enkelte at vælge last? Hvis den enkelte vælger at ryge, skal han/hun så stadig kunne forvente at blive behandlet på lige vilkår med ikkerygere?

  • Litteraturinspiration:
    www.folkesundhed.dk

    Information, 11. november 2000. Kampen om tobaksmilliaderne: Ført bag lyset?: Der er noget skidt i tobakken
  • Vejle Amts Folkeblad, 2. november 2000: Beskyt børn mod røg

  • Politiken, 28. oktober 2000, Rundt om sundt: Røg stopper hjerteblod

  • Jyllands-Posten, 27. oktober 2000: Hjælp til ikke-rygere

  • Politiken, 25. oktober 2000: Interview: Claus Bagger: Alle kender risikoen

  • Jyllands-Posten, 8. oktober 2000: Uro i Tobaksskaderådet

  • Politiken, 8. oktober 2000: Sundt forbud

  • Jyllands-Posten, 27. september 2000: Eksperter: Rygernes egen skyld

  • Jyllands-Posten, 27. september 2000: Tobakkens historie

  • Jyllands-Posten, 24 august 2000: Debat: Tobak og politik hvad ønsker politikerne?