Kognitiv betyder det, der har med erkendelsesprocesser at gøre – dvs. de processer, som foregår i hjernen (tænkning, erfaring), og som oftest er tilgængelige for personens bevidste bearbejdning.

Den kognitive psykologi tager sit udgangspunkt i 1960’erne som en videreføring af den klassiske adfærdspsykologi, men adskiller sig fra denne ved ikke kun at være interesseret i menneskets ydre adfærd. Den kognitive psykologi finder det nødvendigt også at se på de indre, kognitive processer i mennesket så som oplevelse, hukommelse, tænkning og sprog som noget, der præger den måde, vi tolker omverdenen på, og som dermed påvirker vores adfærd. Den kognitive psykologi har, ligesom adfærdspsykologien, et engelsk-amerikansk udspring.

Tankeskemaer
Den kognitive psykologi går ud fra, at mennesket søger efter en mening i alle de indtryk, det præsenteres for fra barn til voksen og videre i livet. Vi ønsker således, at verden bliver forståelig for os selv, hvorfor vi må forklare og rationalisere os frem til en fornuftig sammenhæng i tingene. Det er altså ad tankens vej, at verden bliver forståelig og overskuelig for os. Vi udvælger, tolker og sammensætter oplevelser ud fra vores egen, indre logik, og det sker ifølge den kognitive psykologi ud fra kognitive skemaer.

Kognitive skemaer er en form for indre, mentale strukturer, der på en systematisk måde organiserer de erfaringer og indtryk, vi gør os, og de opstår som følge af, at vi forsøger at løse de gåder, som vi sættes overfor i verden. Vi prøver at bringe vores indre forståelse af verden i overensstemmelse med det nye, vi ser og oplever. Denne ligevægt opstår på to måder – enten ved at man bruger sine tidligere erfaringer til at forstå det nye med – assimilation. Eller ved at man ændrer sine gamle erfaringer i overensstemmelse med de nye oplevelser – akkomodation.

Tidligere erfaringer
Vore basale, kognitive skemaer, som vi tolker nye oplevelser ud fra, er dannet som følge af tidligere erfaringer, der kan være såvel positive som negative. På dette punkt kommer den kognitive psykologi i nogen grad til at ligne psykoanalysen, idet det er nogle indre strukturer, der kommer til at styre mennesket. Men hvor psykoanalysen ser den biologiske drift som denne struktur, ser den kognitive psykologi tankestrukturer som det styrende.

Vores skemaer er både et mønster for, hvordan vi opfatter os selv, men også tankeprocesser, der automatisk træder i kraft, når vi udsættes for en bestemt situation. Nye impulser søges forstået ud fra de skemaer, der allerede er dannet. Vi har skemaer for forskellige hændelser – skemaer, der forbereder os på, hvad der kan ske i bestemte situationer. Tankerne og tolkningerne er ofte uden basis i fornuft eller logik, men forekommer selvfølgelige for den, der foretager disse tankeprocesser.

Selvforstærkende cirkler
Tankerne kan gå i enten positiv eller negativ retning og har ofte en tendens til at være selvforstærkende (se figur). Så i modsætning til adfærdspsykologien, hvor en adfærdsændring forårsages af udefrakommende stimuli, mener den kognitive psykologi altså, at individet kan ændre adfærd gennem erkendelse og motivation. Det er dog langtfra altid nogen enkel proces.

Det er nemlig sådan, at de kognitive strukturer ofte stivner og dermed forhindrer, at nye, alternative erfaringer kan indlemmes i skemaet, så en forandring i adfærd kan finde sted. Et menneske vil derfor typisk ikke ændre på sin livssituation, men blot følge et flow af rutiner og upåagtede handlemønstre.





Forklaring på rygning
Den kognitive psykologis forklaring på rygning vil umiddelbart ligne adfærdspsykologiens forklaring. Men hvor rygning ifølge adfærdspsykologien er en betinget refleks knyttet til bestemte situationer, vil den kognitive psykologi sige, at rygning indgår som et element i komplekse skemaer for bestemte situationer. Rygning kan være en fast integreret del af adfærdsmønstret, der gør, at en række rygehandlinger foregår ureflekteret.

Der kunne f.eks. være tale om en person, der uden at have erkendt det altid forbinder cigaretterne med socialt samvær, hygge, afslapning og positive oplevelser. F.eks. i de situationer, hvor cigaretterne hives frem, uden at rygeren først har tænkt over, om han i det hele taget har lyst. Når man går ud af biografen, i frikvartererne, når man kommer ud fra eksamenslokalet, når man sætter sig med en øl sammen med kammeraterne, når man skal tale i telefon med sin bedste veninde osv.

Den kognitive psykologi ville forklare rygning som noget, der på gennemgribende vis indgår i mange af personens skemaer om sig selv – rygning er en indlejret del af rygerens forestillinger om sig selv. Det at tage sig en cigaret er altså ikke bare en enkeltstående handling, der kan erstattes af noget andet, men cigaretten er et element, som er et omfattende led i rygerens selvforståelse, hvor udsagn som „Ahh, så satte jeg mig med avisen, en kop kaffe og en smøg“, „Jeg var så nervøs, at jeg kæderøg helt vildt“ og „Så skulle jeg bare have en smøg“ fortæller om, i hvilken grad cigaretterne er knyttet til en rygers oplevelse af afslapning, nervøsitet og belønning.

Når det giver mening at ryge, kan det forklares med, at rygning er et symbol på bestemte kvaliteter, som personen gerne vil opnå. Efterhånden indgår rygningen som en mere og mere integreret del af rygerens skema, og det bliver vanskeligt at adskille rygningen fra den tillagte kvalitet.