I Danmark er der omkring 17 % af befolkningen, som ryger dagligt. Sammenlignet med andre lande i EU er Danmark placeret cirka midt i feltet, hvad angår antal af rygere.
Lovgivningen om rygning har tidligere ikke været så restriktiv i Danmark som i flere andre EU-lande, da der har været politisk konsensus om at løse rygeproblemer ad frivillighedens vej. Eksempelvis var det først i efteråret 2000, at der kom et lovforslag, som blandt andet indeholdte forbud mod rygning i folkeskoler.

Tobaksrygning har stærk indflydelse på folkesundheden og middellevetiden. For omkring 10 -15 år tilbage var middellevetiden i Danmark lavere end i det øvrige EU og er endda faldende i forhold til tidligere.
I dag er er der sket en stor stigning i levetiden i Danmark og danskernes middellevetid er nu højere end i det øvrige EU. Middellevetiden for de danske mænd er i dag 78,5 år, og 82,7 år for kvinder, hvor den for blot 15 år siden var 74,5 år for mænd og 79,2 år for kvinder.
Trods stigningen i middellevetiden er rygning stadig den mest udbredte årsag til dødsfald, som kunne være forebygget.

  • Ca. 14.000 danskere dør årligt af rygerelaterede sygdomme
  • Ca. 4.000 dør af kræft som følge af tobaksrygning
  • Ca. 6.000 dør af hjerte-kar-sygdomme som følge af tobaksrygning
  • Ca. 200.000 lider af rygerlunger

Allerede siden 1950’erne har man vidst, at rygning var farligt og kunne give lungekræft, rygerlunger, blodpropper og andre sygdomme. Efterhånden fandt man ud af, at det ikke blot var rygning, men også passiv rygning, som var skadelig. Der blev derfor indført regler og love for, hvor man måtte ryge for at beskytte ikkerygerne mod røg. Loven om røgfri miljøer er revideret flere gange gennem årenes løb. Herunder kan du se udviklingen i loven.

Lov om røgfri miljøer – fra 1995 og til nu
I 1995 begrænsede loven rygning på offentlige steder, såsom arbejdspladser, offentlige møder, institutioner. Men man måtte stadig gerne ryge i rygerum og på specielle rygeområder. Man kunne derfor opleve, at rygerne sad i den ene ende af rummet, mens ikke-rygerne sad i den anden, hvilket ikke beskyttede mod forurening fra tobak.

I 2000 ændrede politikerne loven, så det nu var forbudt for elever at ryge på skolerne.

I 2005 blev loven igen ændret – nu var det et krav, at caféer og restauranter med et skilt viste, om gæsterne måtte ryge på stedet.

Folketinget strammede rygeloven igen i 2007, så det blev forbudt at ryge på alle offentlige steder. Det vil sige arbejdspladser, grundskoler, caféer, busser og tog. Der var dog undtagelse i loven, eksempelvis måtte man ryge på enmandskontorer og på små værtshuse.
Her kan du læse hele loven om røgfri miljøer fra 2007.

I 2012 kom den seneste revidering af loven. Nu må hverken elever eller lærere ryge på grundskoler og gymnasiale ungdomsuddannelser, hvis de fleste af eleverne er under 18 år.
Hvis den gymnasiale uddannelse ligger samme sted som en handelsskole, teknisk skole eller andre ungdomsuddannelser, gælder rygeforbuddet alle elever og ansatte. Så i praksis er rygning forbudt på næsten alle ungdomsuddannelser.
Man må heller ikke længere ryge på enmandskontorer.
Revisionen af lov om røgfri miljøer fra 2012 kan læses her.