Hvordan designer tobaksindustrien cigaretterne til forbrugerne?

Her er der mulighed for at komme ind på, hvordan nervesystemet virker samt hvordan dette kan påvirkes af afhængighedsskabende stoffer. Det vil sige lige fra den enkelte nervecelles funktioner, over nerveimpuls til overførsel af impuls med transmitterstoffer. Det giver derfor mulighed for at inddrage kemi i forhold til ioner og potentialer, fysik i forhold til el-lære og biologi i forhold til nervesystemet og hjernens funktion.

I forbindelse med optagelse af nikotin kan der arbejdes med syre-base-ligevægt med mere, og dermed kan pH-begrebet og syre-base-styrke introduceres.

De samfundsmæssige aspekter i forhold til tobaksindustriens brug af tilsætningsstoffer er også et væsentlig område i dette kapitel. Men ellers er det biologien og hjernens funktioner, der er i centrum. Kapitlet kan eventuelt bruges sammen med en tekst om andre afhængighedsskabende stoffer.

Følgende øvelser kan anvendes: 

  1. Tobaksrøgens surhedsgrad.

Følgende opgaver kan anvendes:

  1. Fremstilling af opløsninger og beregning af pH i nikotinopløsninger.
  2. Nikotins indvirkning på kroppen.
  3. Opstilling og brug af bjerrumdiagrammer for nikotin og ammoniak.


Se flere opgaver og relevante links på cd’en, som kan bestilles her.