Materialet "Hvad ryger du på" gennemgår alle faser i en reklamekampagne: Fra idéen opstår - til kampagnen er lanceret. Materialet er primært udarbejdet til handelsskolerne - men kan selvfølgelig også bruges i mange andre sammenhænge eksempelvis i forbindelse med dansk/samfundsfag med mere.

Materialet består af

  • Lærervejledning inklusiv forslag til undervisningsforløb.
  • Teksthæfte med relevant fagligt materiale, herunder kommunikationsmodel og model over faser i arbejdsprocessen.
  • Internetside www.liv.dk med relevante oplysninger, debatforum, billedmateriale og inspiration, som kan inddrages i undervisningen.

Materialet lægger op til et tværfagligt og problemorienteret projektforløb om udarbejdelsen af en mediekampagne, hvor emnet er rygning og hvor målgruppen er - unge lejlighedsrygere.