Målgruppe
Dette undervisningsmateriale henvender sig til unge mellem 16 og 19 år, der har påbegyndt en ungdomsuddannelse. Hver fjerde i aldersgruppen ryger fast hver dag, og mange eksperimenterer med at ryge til fester og ved andre lejligheder: Undersøgelser fra 1998 viser, at hele 17 % af eleverne på handelsskolens 1. år er lejlighedsrygere. Tallet afspejler, at de unge er i en periode af deres liv, hvor de eksperimenterer med valg af livsstil. Men er man først blevet ryger, er det svært at holde op igen. Derfor er målsætningen på projekt Unge og rygning at få færre unge til at begynde en karriere som rygere og at få lejlighedsrygerne til at holde op.


