Tjæren og kræftfremkaldende stoffer

Den del af tobaksrøgen, der kan kondenseres, og de faste partikler i røgen kaldes for tjære. Navnet i sig selv fortæller, hvordan det ser ud. Når cigaretten ryges, er det den klæbrige masse, der afsættes i lungerne og kan ses i filtrene, som er tjæren. I tjæren findes hovedparten af de mange forskellige stoffer, der er i tobaksrøgen. Det er også her, de meget kræftfremkaldende stoffer findes, f.eks. nitrosaminerne. Sammen med andre stoffer med andre virkninger giver disse anledning til alle de mange former for skadevirkninger, der sker på lungerne og resten af organismen hos rygerne.

Mængden af tjære, der afsættes i lungerne, afhænger af mange faktorer. Hvordan man ryger en cigaret, hvor dybt der inhaleres, temperaturen i gløden, længden af skoddet, cigarettens struktur m.m. Om stofferne giver skader, især kræft, er også afhængig af den enkelte persons sundhedstilstand og genetiske arv. Der kan derfor ikke direkte drages en sammenhæng mellem antal cigaretter, der ryges, afsætning af tjære og hvilken risiko, der er for at få en sygdom.

På cigaretpakkerne kan man se, hvor stort indholdet af nikotin og tjære er. Dette giver dog en falsk tryghed, da disse mængdeangivelser er målt ved standardrygemaskiner. Det lavere indhold af nikotin og tjære er ofte skabt ved, at man har lavet små huller i cigaretpapiret, hvorved der kommer mere luft igennem cigaretten - altså blot ved en fortynding af røgen.

De fleste rygere er afhængig af det kick, nikotinen giver, og de vil derfor under alle omstændigheder forsøge at få den samme mængde nikotin i deres blod. Når lightcigaretter indeholder mindre koncentration af nikotin, vil rygeren kompensere for dette - enten ved at ryge mere, inhalere dybere eller ubevidst holde på de små huller i cigaretpapiret. Hullerne sidder ofte lige over filtret. Det betyder, at rygere, der tror, de skåner deres lunger for tjære ved at ryge cigaretter med et mindre tjæreindhold, bliver snydt, da de blot kompenserer for den mindre mængde nikotin ved at inhalere dybere og holde røgen længere tid nede i lungerne, hvorved der afsættes mere materiale.

Den største del af tjæren bliver hurtigt afsat igen i cigaretten, men når gløden kommer til den afsatte tjære, bliver den igen ført videre. Det betyder, at en cigaret, der bliver røget så langt ind til munden som muligt, giver den største mængde tjære i lungesystemet.

Kræftfremkaldende stoffer i tjæren
Nedenstående forbindelser er en del af de anerkendte kræftfremkaldende stoffer, der findes i tjæren. Det er påvist ved forsøg, at de er kræftfremkaldende på mennesker og enkelte dyregrupper. Ud over disse stoffer findes der også en del stoffer i tjæren, som forstærker de kræftfremkaldende stoffers virkning.

Påvirkningen af de kræftfremkaldende stoffer sker ikke kun i lungerne. De bliver ført videre rundt i organismen, således at de kan være årsag til mange forskellige kræftformer. Risikoen for kræft øges også i bl.a. mund, svælg, strube, spiserør, urinblære, bugspytkirtel, nyre og mavesæk.

En stor gruppe af de kræftfremkaldende stoffer er nitrosaminer og polycyliske aromatiske forbindelser. Her er et par eksempler på deres struktur.

Nitrosaminer

Polycykliske aromatiske forbindelser (PAH)