Ved produktionen af cigaretterne bliver der tilsat forskellige stoffer, som skal ændre smag, forbrænding m.m. USA og flere af de store EU-lande har lister med omkring 600 stoffer, som industrien tilsætter cigaretterne. Danmark har ingen regler for tilsætningsstoffer i tobak, da tobakken ikke er under dansk levnedsmiddellovgivning. Tobaksindustrien skal kun foretælle Sundhedstyrelsen hvilke tilsætningsstoffer de bruger, men denne information bliver ikke brugt til noget.

Nogle af tilsætningsstofferne er med til at forøge optagelsen af nikotin, og andre mistænkes for at være giftige og kræftfremkaldende.

For at give cigaretten en sødere smag eller anden aroma tilsættes der forskellige stoffer. Det kan være aromatiske ekstrakter af naturstoffer og sukkerstoffer, f.eks. frugtekstrakter, vanille, lakrids, kakao, honning, sirup og sukker. Sødestofferne bruges ofte til regulering af sukkerindholdet i råtobakken. Smagsstofferne regulerer smagen i forhold til det enkelte cigaretmærke, men har også andre virkninger i røgen. Kakao og lakrids indeholder stoffer, der udvider luftvejene, så der inhaleres mere af røgen. Stoffet glycyrrhizin i lakrids menes at være kræftfremkaldende, når det bliver forbrændt.

Sukker omdannes til ethanal ved forbrændingen. Ethanal forøger nikotins vanedannende virkning og har vist sig at være kræftfremkaldende ved forsøg på hamstere.

For at ændre på tobakkens struktur, „binde" cigaretten sammen og fæstne papiret bruges forskellige klæbe- og fortykkelsesmidler som f.eks. shellak, gummi arabicum, gelatine, alginsyre, johannesbrødkernemel, polyvinylacetat, polyvinylalkohol og cellulose. Ved at tilsætte f.eks. 1,2,3-propantriol (glycerol), 1,2 propandiol, 1,3 butandiol og phosphorsyre som fugtighedsbevarende stoffer bliver cigaretterne ikke tørre, inden de kommer ud til forbrugerne.

For at styre forbrændingen i en cigaret, enten forøge eller formindske brandhastigheden, tilsættes der f.eks. stoffer, der afgiver oxygen ved opvarmning og dermed forøger oxidationen af stofferne i tobakken ved forbrændingen eller hæmmer forbrændingen ved reduktion. Disse er ofte metal-carbonater, oxider og nitrater af f.eks. aluminium, magnesium, titan, natrium, kalium og calcium.

Surhedsgraden i tobakken er også meget afgørende for smagen og hvilke former, stofferne findes i. Det har også betydning for optagelsen af stofferne i organismen, hvilken surhedsgrad røgen har. Som det fremgår af afsnittet om nikotinmolekylet, findes nikotinmolekylet i tre protolyserede former, som er afhængige af surhedsgraden. Når pH-værdien er over 7, begynder størstedelen af nikotinmolekylerne at være i neutral form, hvor de lettere optages i organismen - allerede i mundhulen.

pH-værdien i cigaretrøg er almindeligvis 5-6,5, og nikotin optages i overvejende grad helt ude i lungernes alveoler. Hvis der tilsættes basiske stoffer, så cigaretterne bliver mere basiske, vil nikotinen optages hurtigere og give et hurtigere nikotinkick. Det betyder, at man bliver hurtigere og mere afhængig af cigaretterne og nikotinen.

Det er kommet frem, at Marlboro har tilsat ammoniak til deres cigaretter op gennem 60'erne, hvilket har bevirket, at pH-værdien er øget i deres cigaretter. Konkurrerende firmaer har påpeget denne ændring hos Marlboro og tillægger det den betydning, at firmaet bevidst har gjort dette for at gøre flere afhængig af deres mærker. Deres salg, før de tilsatte ammoniak, var på ca. 20 milliarder cigaretter. Efter tilsætningen af ammoniak er salget steget til ca. 50 milliarder i 1970.

Som det fremgår af nederste kurve i ovenstående figur, er mængden af fri nikotin i røgen fra Marlboro-cigaretterne steget i den periode, hvor der er tilsat ammoniak, og pH er steget. Faldet af fri nikotin i slutningen af 50'erne for både Marlboro og Winston skyldes reguleringer for mindre indhold af tjære og nikotin i røgen, målt med standardrygemaskinen