De amerikanske forbud varede ikke evigt. Både 1. og 2. verdenskrig var i høj grad med til at vende stemningen til fordel for cigaretterne og gøre dem populære som aldrig før, og på mange måder blev det 20. århundrede cigarettens århundrede. Men hvad har cigaretter med krig at gøre og hvorfor gik anti-tobaksbevægelserne i opløsning?

Sammenhængen mellem cigarettens udbredelse og lande i krig var set før i Europa. Papircigaretten blev formentlig opfundet af spanierne i løbet af 1700-tallet og bredte sig i starten af 1800-tallet herfra langs Middelhavet til bl.a. Ægypten, Tyrkiet og Rusland. Dens europæiske gennembrud kom med Krimkrigen fra 1853-56, hvor mænd fra forskellige nationer kom i kontakt med hinanden. På slagmarken så engelske og franske soldater både deres tyrkiske allierede og russiske fjender ryge tobak rullet ind i papir, og efter krigen bragte de deres vane med hjem og var med til at sprede brugen over hele Europa. Herfra kom de til USA.

Under 1. verdenskrig sørgede hærledelsen på begge sider af fronten for at soldaterne i skyttegravene havde rigelige mængder af cigaretter. I årene efter 1. verdenskrig smuldrede anti-tobaksbevægelsens popularitet. Da de sejrende amerikanske soldater vendte hjem med cigaretter i mundvigen blev det simpelthen opfattet som usolidarisk at være imod cigaretter, og i forlængelse heraf blev et klassisk image knyttet til cigaretten: Den blev et symbol på fred og frihed.

Under 2. verdenskrig steg cigaretforbruget enormt, det hang blandt andet sammen med at de amerikanske tropper i udlandet blev forsynet så rigeligt med cigaretter. Præsident Roosevelt sørgede for at tobak blev klassificeret som en væsentlig afgrøde, og at tobaksdyrkerne fik bistand til at sikre et maksimalt udbytte. Cigaretter blev sendt afsted til udstationerede amerikanske soldater i så store mængder, at cigaretter indgik som valuta på det sorte marked.

Helt frem til 1947 blev cigaretter i dele af Europa det brugelige betalingsmiddel, eftersom cigaretter var den mest stabile valuta på markedet.

Engelske marinesoldater, der deler cigaretter ud til smøghungrende danskere, maj 1945.

Kvinder og tobak
Men også kvinderne har haft en central rolle i cigarettens stigende populariet og udbredelse op gennem 1900-tallet.

Da tobakken i 1500-tallet blev introduceret i Europa som en medicinsk nytteplante, blev den i begyndelsen brugt af begge køn som behandling mod hoste, hovedpine, hudsygdomme og meget andet. Som nydelsesmiddel var den generelt meget mindre udbredt blandt kvinder - selv om enkelte selvstændige og velhavende kvinder i 1600-tallets Europa „drak" pibe. I Frankrig, hvor snus blev mode midt i 1600-tallet, var det dog almindeligt, at overklassens kvinder også tog en pris snustobak.

I 1700-tallet snusede kvinderne på lige fod med mændene. Den tyske forfatter Johan Cohausen skrev om situationen i 1720: „Begge køn snuser, for moden har bredt sig til damerne; de fornemste damer begyndte og nu efterabes de af vaskekonerne" (Bardenfleth p. 55). Men da snus gik af mode omkring 1800, blev der især set skævt til de snusende kvinder. Kvinder, der værnede om deres renommé, måtte kvitte tobakken - for cigar og piberygning var forbeholdt mændene.

Det maskuline image, som knyttede sig til pibe og cigar, slog på det tidspunkt særligt stærkt igennem og gjorde rygning uforeneligt med 1800-tallets romantiske kvindeideal. De to erhvervsgrupper, der havde haft størst betydning for udbredelsen af piberygning, var soldater og sømænd, og deres farefulde og barske tilværelse betød, at deres personlige vaner, herunder også deres tobaksforbrug, blev set som udtryk for mandighed. Overgangen fra dreng til mand blev således traditionelt markeret ved, at man blev budt på tobak. Kvinder som røg var derimod længe et yndet motiv for karikaturer.

I 1800-tallet fik tobaksrygningen derfor en symbolsk betydning for kvindefrigørelsen. „Blåstrømper" røg demonstrativt offentligt og i en tysk avisartikel fra 1840'erne stod der:

"Kvindeemancipationen skrider bemærkelsesværdigt fremad i Tyskland, især i Berlin, Tysklands mest intelligente by. Den har de mest overraskende resultater. I de strålende kredse i nævnte by udtaler 19-20-årige piger sig om Guizot og Thiers, om kammer- og husundersøgelseslove, med en sikkerhed, der grænser til det fabelagtige. Mange af disse miniature-George-Sand'er forsmår heller ikke cigaren; fornylig skete det endda, at en elegant dame standsede en herre med en brændende cigar på åben gade for at tænde sin egen. Det ser lovende ud! Det varer sikkert ikke længe, før de tager bukser på, med ridepisken driver mændene ud i køkkenet og ammer deres børn til hest! En bagatel for de emanciperede! Et offentligt damekaffehus vil også snart blive indrettet, og der skal debatter om kvindernes forhold sættes i gang, små cigarer ryges, de nyeste tidsskrifter læses, kort sagt - der skal føres et herreliv. Hvor vil de berlinske ægtemænd glæde sig, når de trykker deres elskende hustruer med brændende cigarer til deres bankende hjerter! I hvert fald - fy for pokker!" (Schivelbusch p. 72)

Ung pige, der får sin cigar antændt af en herre.

Den kvinde, der her drages paralleller til er George Sand som var et pseudonym for den franske forfatterinde Aurore Dudevant. Hun var især kendt for sin frimodige måde at erklære sig samme rettigheder til livsudfoldelse som mænd; hun var en af datidens mest kendte cigarrygende kvinder.

Karikatur af den cigarrygende forfatterinde George Sand med pianisten Franz Listz.

Den første tyske cigarfabrik blev etableret i Hamborg i 1788 og snart efter blev de første cigarer importeret til Danmark. I 1813 fik en dansk tobaksspinder privilegium til at nedsætte sig som cigarmager i København. Cigaren slog dog først igennem her i landet i 1830'erne.

Set i bakspejlet betød 1800-tallets ændring af synet på mænd og kvinders rygning, at de kvinder, der senere gjorde oprør mod det patriarkalske samfund, brugte tobakken som våben og frihedssymbol. Fra de få oprørske bredte røgen sig til stadigt større grupper af kvinder, som ønskede selvstændighed og ikke mindst ønskede at demonstrere den åbent. Eftersom cigaretten vandt frem i samme tidsrum (og eftersom den dermed ikke på forhånd var knyttet til mandighed) blev det i høj grad denne form for tobaksrygning, som kvinderne allierede sig med.

Først efter år 1900, hvor cigaretindustrien for alvor fik vind i sejlene, begyndte kvinders tobaksrygning så småt at blive nogenlunde god tone (det er hverken før eller siden blevet alment accepteret, at kvinder røg pibe eller cigar, så cigaretterne var så at sige kvindernes, selv om de danske kvinder har haft et særligt forhold til at ryge cerutter). Ændringen afspejlede sig forskellige steder i samfundet: Der blev indrettet særlige rygekupeer og rygeværelser til kvinder. Og europæiske cigaretproducenter begyndte fra begyndelsen af 1900-tallet at bruge kvinder i deres annoncer. Men det var stadig uhørt, at kvinder røg på offentlige steder og på gaden. Så sent som i 1904 blev en kvinde i New York arresteret, fordi hun havde røget i en bil på Fifth Avenue.

Maleri af Johann Babtist Reiter: "Die Emanzipierte" fra cirka 1850.

I 1920'erne skabte George Washington Hill sensation med sin markedsføring af cigaretmærket Lucky Strike. Navnet Lucky Strike stammer fra et pibetobakmærke fra 1871, som refererer til guldgraverdagene og drømmen om den store gevinst. I 1916 lancerede man cigaretten Lucky Strike, i løbet af de første 18 måneder stod den for 11% af det amerikanske cigaretmarked, men da markedsandelene faldt til 6% kort efter, måtte der gøres noget. I begyndelsen af 1920'erne blev der pustet nyt liv i mærket, og i 1925 var Lucky Strike blandt de tre mest solgte mærker i USA, der tilsammen stod for 80% af omsætningen. Det reklamefremstød, der for alvor fik sat gang i salget var annoncer hvor „real live American women" blev fremstillet.

Kampagnen var et målrettet forsøg på at få kvinderne til at tage cigaretterne til sig for alvor. I appellen til kvinderne blev der slået på argumenter om at bruge cigaretter til vægtkontrol - et argument, der tilsyneladende allerede i 1928 havde tag i kvinder: „Reach for a Lucky instead of a sweet".

Reklame fra omkring 1907.

Annonce fra 1930.

Mild som maj og sej som en cowboy
Reklameindustrien har i det hele taget ydet et væsentligt bidrag til cigaretternes popularitet. Cigaretterne blev oprindeligt solgt over butiksdisken i en pose eller bare pakket ind i et almindeligt stykke papir. Sandsynligvis blev de første cigaretpakker opfundet i USA i 1870'erne, og ca. ti år senere findes de første danske cigaretpakker. Den mest kendte af de første danske cigaretpakker er fra 1892: „Jubilæums Cigaretter", der blev fremstillet i anledning af Christian IX's og dronning Louises guldbryllup. Med cigaretpakken havde hver enkelt producent lejlighed til at udvikle netop det koncept, som de mente ville tiltrække kunderne. Udviklingen af cigaretpakker foregik parallelt med muligheden for at gøre reklame via dagblade og magasiner, som i starten var annoncer med generelle lovprisninger af tobaksvarerne, men fra 1880'erne reklamerer for navngivne tobaksvarer.

Fra begyndelsen af 1900-tallet bliver tobaksreklamerne et studie i historien om cigarettens globalisering og historien om, hvad annoncører af hvilken som helst kommerciel og masseproduceret vare kunne lokke forbrugeren til at købe. Ligesom på området for vaskepulvere har også cigaretproducenterne været tvunget til at omgærde hver enkelt mærke med en ganske særlig illusion, fordi cigaretter trods varianter groft sagt smager meget lig hinanden. Reklamerne blev med andre ord brugt i en markedsføring, som tillagde det enkelte mærke en ganske bestemt stil og forbrugerappel nøje afstemt efter forbrugernes behov.

Et eksempel på effektiv markedsføring kendes fra mærket Marlboro. I 1924 begynder Philip Morris at reklamere for Marlboro på en måde, der skal øge cigaretsalget blandt kvinderne. „Mild som maj", hedder kampagnen. Den bliver ikke nogen succes, og Marlboro sælger stort set ingen cigaretter. I 1954 forsøger man sig igen - nu som filtercigaret, hvilket var et relativt nyt fænomen. Med mændene som målgruppe bliver mærket „Marlboro" solgt under betegnelsen: „Marlboro Cowboy". Ved lanceringen har Marlboro en kvart procent af det amerikanske marked. Da kampagnen „Come to where the flavour is. Come to Marlboro country." lanceres i 1964, begynder salget af Marlboro at stige med 10% om året. I 1972 er det verdens mest solgte cigaretmærke.

Reklameplakat fra 1969.

Marlboro har op gennem århundredet også appelleret til gruppen af unge piger. Læsere af Superman ved, at den kvindelige hovedrolle Lois Lane aldrig har røget i serien, der startede i 1930'erne. Men i 1980 køber Marlboro for et beløb på ca. 42.000 dollars 22 eksponeringer af Marlboros logo i Supermanfilmen over tegneserien, og Lois Lane, som på det tidspunkt er en stærk rollemodel for teenagepiger, begynder at ryge Marlboro Lights.

Markedsføringen af cigaretter har også bestået i at imødegå kritiske røster om tobakkens skadelighed. I 1943 annoncerede Philip Morris i det anerkendte medicinske tidsskrift: National Medical Journal, med følgende tekst:

„La' vær' med at ryge" er et råd, som er svært for patienter at sluge. Må vi foreslå: „Ryg Philip Morris"? Tests har vist, at tre ud af hver fjerde tilfælde af rygerhoste stoppede ved at skifte til Philip Morris. Hvorfor ikke undersøge resultaterne selv?"

Annonce fra 1950'erne.

Og i 1954 kørte bladet Life Magazine en kampagne med cigaretreklamer, hvor underteksten lød: „Lige hvad lægen ordinerede." Reklamerne fortæller os, at tobaksindustrien på dette tidspunkt må have haft behov for at imødegå en stigende kritik af deres produkt.