Den typiske alder for rygestart er mellem 14 og 16 år. Det er en periode, hvor der sker mange ændringer i livet. Der skiftes f.eks. skole og miljø, og man er samtidig i fuld gang med at udvikle og fastlægge en identitet som voksen.

I denne periode får kammeraterne en større og større betydning, og for de fleste er det vigtigt at ligne de øvrige i gruppen. Det nye miljø stimulerer ofte til, at man prøver nye ting. Man begynder f.eks. at eksperimentere med at ryge til fester. Rygning kan signalere, hvem man er, og hvor man hører til.

Rygestart skyldes ofte, at rygning "smitter". Tabellen nedenunder giver et billede af, at mange flere begynder at ryge, hvis deres kammerater og/eller forældre ryger i forvejen.

Tobaksrygning breder sig


Kilde: Kræftens Bekæmpelse, 2000

Hvis begge forældre ryger, begynder 19% af de unge at ryge. Hvis ingen af forældrene ryger, bliver kun 12% rygere. Ovenstående tabel viser, at kammeraterne har en meget stor indflydelse på, om man begynder at ryge. Selvom ingen ryger i hjemmet, men den bedste ven/veninde er ryger, så begynder 49% at ryge. Er forældrene også rygere, vil 65% af de unge ryge.

Tobaksrygning kan hurtigt blive en fast og indgroet vane, hvor rygeren forbinder rygning med bestemte situationer og tænder en cigaret uden at tænke over det - f.eks. i forbindelse med pauser og telefonsamtaler.

I en undersøgelse fra 1996 (Tobaksskaderådet m.fl., 1996) giver 16-19 årige følgende begrundelser for, hvorfor de ryger:

  • 50% ryger, fordi det virker afslappende
  • 47% ryger, fordi det er en vane
  • 38% ryger af selskabelige grunde
  • 35% ryger, fordi de er afhængige af det
  • 21% ryger, fordi det smager godt

De fleste begrundelser tyder på, at rygning er blevet en fast del af hverdagen, og når rygning først er blevet en vane, er den svær at komme af med igen. Rygeren forbinder hovedsageligt noget positivt med det at ryge, og de negative effekter gemmes væk fra bevidstheden.