Jagten på nye rygere
I verden dør hver dag 13.500 mennesker af rygning. Det svarer til indbyggerne i en by på størrelse med Middelfart. I Danmark dør 40 mennesker af rygning hver dag. Det er flere, end der går i en skoleklasse. Ud over at de rygerne forsvinder, fordi de dør, er der også færre, der starter med at ryge. Derfor har tobaksindustrien brug for nye rygere, hvis den fortsat skal tjene penge.

De unge er fremtidens rygere
9 ud af 10 rygere har taget deres første cigaret, inden de fyldte 18 år. Er de unge først blevet afhængige af cigaretter, er de faste kunder hos tobaksindustrien længe efter. Mange bliver livstidskunder. Derfor har tobaksindustrien en interesse i, at få unge til at ryge, så de fortsat kan sælge cigaretter. Tobaksproducenterne siger det ikke direkte, men vi kan læse det i deres interne dokumenter. Se selv under Citater fra tobaksindustrien.

Skjult markedsføring
Men hvordan får tobaksindustrien folk til at købe cigaretter, når den ikke må reklamere åbenlyst? Det sker ved skjult reklame, hvor forbrugeren ofte ikke er opmærksom på, at han eller hun er udsat for påvirkning.

Læs om de forskellige slags skjult reklame og se, hvad tobaksindustrien selv siger: