Rygning giver gule tænder, dårlig ånde og smag af tobak. Men rygningen har også langt alvorligere virkninger på din munds sundhed.
 
Betændelse i tandkødet
I løbet af et helt liv mister rygere i gennemsnit syv gange flere tænder, end personer som ikke ryger. Årsagen er, at rygning er den mest almindelige grund til betændelse i tandkødet (paradentose), som giver løse tænder.
Sygdommen kan være vanskelig at opdage hos rygere, fordi tandkødet bløder mindre. Det skyldes, at nikotinen får blodkarrene til at trække sig sammen, så der kommer mindre blod til gummerne. Du kan se det ved, at gummerne og tandkødet bliver lysere.

Hvis du vil vide mere om rygning og paradentose kan du læse om det i Rygningens skadevirkninger på tænder.