Nogle lande har en strammere rygelovgivning end Danmark. Her kan du se nogle eksempler:

6 meters-reglen
Den amerikanske by Calabas har indført en lov, der siger, at man ikke må ryge, hvis man står mindre end 6 meter fra andre mennesker.

Rygning i biler
Visse steder i Canada, Australien og USA er det forbudt at ryge i bilen, hvis der er børn med som passagerer. På den måde bliver børn sikret imod at sidde i de voksnes røg.

Røgfri boligblokke
I USA bliver der bygget røgfri boligejendomme, fordi røgen fra én lejlighed kan
sive ind til naboen. I Danmark er man også begyndt at diskutere problemer med
naborøg.

Rygning forbudt
I landet Bhutan, der ligger mellem Indien og Kina, er al rygning og salg af cigaretter forbudt. Hvis man absolut vil ryge, kan man købe cigaretter i udlandet, men det koster 100% af prisen i skat at tage tobak med over grænsen. Og rygning må kun ske inden for hjemmets fire vægge  aldrig i det offentlige rum.

Verdens dyreste smøger
I Grønland koster en pakke cigaretter det, der svarer til 66 danske kroner. Det er næsten dobbelt så meget som i Danmark. Norge og England har også høje priser på tobak: Her koster en pakke 60 kroner.

 

 

Her kan du se en oversigt over, hvad en pakke cigaretter koster i andre lande (2007 priser):
Cigaretpriser i Europa (PDF dokument)

 

 

På Kræftens Bekæmpelses hjemme side, kan du se denne oversigt over rygelovgivningen i andre lande:
Rygeforbud i andre lande