Kilde: Information.dk

En tredobling af tobaksafgifterne vil få en tredjedel af verdens rygere til at droppe vanen og set over hele dette århundrede vil højere priser forhindre 200 millioner for tidlige dødsfald forbundet med rygning. Det mener forskere fra organisationen Cancer Reseach UK (Cruk) ifølge New England Journal of Medicin. Richard Peto, epidemiolog hos Cruk med ansvar for undersøgelsen, siger, at kraftigt forhøjede skatter og afgifter på cigaretter især vil have en stor effekt i fattige og mellemindkomstlande, hvor ho vedparten af verdens rygere lever. - Vi ønsker højere skatter på tobak og færre dødsfald fra rygning. Det vil hjælpe mange børn til ikke at begynde, og det vil hjælpe mange voksne til at stoppe, mens der stadig er tid, siger Richard Peto. Han nævner, at de globale tobaksfirmaer samlet har et årligt overskud på omkring 50 milliarder dollar. Det svarer til 'cirka 10.000 dollar per person, der dør af rygning'. Undersøgelsen fra Cruk er baseret på en gennemgang af 63 videnskabelige artikler om årsagerne til og konsekvenserne af rygning.