Kilde: EkstraBladet.dk

Eksperterne peger især på nikotinerstatningsprodukter og receptpligtige piller samt højere tobakspriser som de mest effektive rygestopmetoder for voksne. Pillerne scorer højest på karakterskalaen, mens produkter som nikotinplaster, tyggegummi og sugetabletter samlet set får den næsthøjeste karakter. - Piller og nikotinprodukter er de mest effektive midler, vi har i dag. Tre måneders brug vil kunne gøre mellem ti og 20 pct. røgfri efter et år, fortæller Philip Tønnesen, ledende overlæge på lungemedicinsk afdeling, Gent ofte Sygehus. - Pillerne Zyban og Champix virker begge, men der er også bivirkninger, forklarer professor Jørgen Lous fra Institut for Almen Medicin, Syddansk Universitet. Den metode, der får den laveste karakter, er 'den kolde tyrker', hvor rygeren stopper fra det ene øjeblik til det andet uden hjælpemidler. Heller ikke alternativ behandling som hypnose, akupunktur og healing er populær blandt ekspertpanelet.