Rygning giver dårligere hukommelse (16.06.08)
Kilde: Dagens Medicin
Midaldrende personer, der har røget siden ungdommen, har væsentligt dårligere hukommelse end de, der aldrig har røget, viser ny undersøgelse. Midaldrende rygere havde også et betydeligt mere begrænset ordforråd end jævnaldrende ikke-rygere, ligesom rygernes evne til at ræsonnere også var mærkbart reduceret. En mulig forklaring kan være, at den form for åreforkalkning, som rygning medfører, også kan påvirke hjernefunktionerne. Forskerne fandt endvidere, at eks-rygere, der ikke havde røget i mere end ti år, i stort omfang havde genvundet de tabte funktioner. Undersøgelsen er bragt i tidsskriftet Archieves of Internal Medicin og baserer sig på en stor britisk befolkningsundersøgelse med flere end 10.000 35 til 55-årige personer, der er blevet fulgt i en periode på 17 år.
Log ind for at skrive kommentarer
Har du endnu ikke en bruger, kan du oprette en her


