Kilde: Kjellerup Tidende

Der er på landsplan færre, både blandt unge og voksne, der ryger fast. Men blandt en stor gruppe unge er det fortsat cool at være ryger. Op mod hver fjerde mellem 16 og 20 år ryger i dag, heraf ryger næsten halvdelen dagligt. De unge, der starter med at ryge, begynder tilsyneladende tidligere, således er gennemsnitsalderen for den første smøg helt nede på 15,8 år. -Det er positivt, at færre unge ryger fast, men bekymrende, at de unge i gennemsnit er under 16 år, når de tænder den første cigaret. Der er også enkelte unge, som har et forbrug på mere end 15 cigaretter om dagen, hvilket er en ekstrem farlig cocktail sammen med en meget tidlig rygestart. Et stort forbrug plus flere års indtag gør det svært at stoppe og øger risikoen for lungekræft og andre sygdomme, siger Per Kim Nielsen fra Kræftens Bekæmpelse.

Ingen kommentarer

Log ind for at skrive kommentarer

Har du endnu ikke en bruger, kan du oprette en her