Rygning er en dyr dræber (28.11.07)
Kilde: Berlingske Tidende
Opgjort i 2007-priser koster rygning det danske samfund over 28 milliarder kroner. Det viser den seneste opgørelse af tabet ifølge en PhD-afhandling, som seniorprojektleder Susanne Reindahl Rasmussen fra Dansk Sundhedsinstitut; DSI, skrev i 2005. Det er især kræft, luftvejssygdomme og hjerte-lungelidelser, der rammer rygerne oftere og hårdere end ikke rygerne, og alene ekstraomkostningerne i sundhedsvæsenet løber op i 11,5 milliarder. De resterende milliarder skyldes, at samfundet mister en masse arbejdsår, når rygerne dør tidligere eller førtidspensioneres. De store beløb til trods, er der tale om et forsigtigt skøn, da eksempelvis kommunale omkostninger i form af udgifter til plejehjem, hjemmehjælp og genoptræning ikke er medregnet.
Log ind for at skrive kommentarer
Har du endnu ikke en bruger, kan du oprette en her


