Kilde: Politiken

En storstilet europæisk kampagne til 537 millioner kroner skal få folk til at kvitte smøgerne. Tv-spots hvor smøgerne er skiftet ud med truthorn skal sætte streg under det absurde ved rygning. Men kampagnepengene ville blive brugt bedre nationalt eller endnu bedre lokalt, siger eksperter. – Det at man laver en kæmpestor fælles antirygekampagne, giver nogle naturlige begrænsninger. Vi ved af erfaring, at hvis en kampagne skal være effektiv, skal den knyttes til de lokale tiltag, der er; ellers rammer man ikke målgruppen præcist nok, siger projektchef i Kræftens Bekæmpelse Per Kim Nielsen.