Kilde: Jp.dk

Der bliver røget færre cigaretter i Danmark. I de seneste fem år har danskerne skåret ca. 17 pct. af cigaretindkøbet. Men noget af den nye plads i askebægret bliver fyldt ud af de såkaldte cigarillos, som er en lille cigar med filter. I 2011 blev der solgt 68 mio. cigarer og cigarillos. I 2012 var tallet steget til 84 mio. En stigning på knap 24 pct. Det viser tal fra Danmarks Statistik. - Tobaksindustrien har lavet nogle tynde cigarillos med det formål at omgå afgifterne. Vi er bekymrede for, at når de lav er dem, så de ligner cigaretter, er det med til at få unge til at ryge mere, da vi ved, at deres forbrug er meget afhængigt af pris, siger overlæge i Kræftens Bekæmpelse Inge Haunstrup Clemmensen.