Af: Inge Methling

Kilde: Politiken

Erfaringerne fra forbudet mod salg af alkohol til børn og unge under 15 år er så gode, at sundhedsminister Arne Rolighed (S) nu overvejer at overføre modellen på salg af tobak. –Men vi skal lige stikke en finger i jorden med hensyn til muligheden for at håndhæve et sådan forbud. Det er måske sværere på tobaksområdet, fordi markedet med kiosker og tankstationer er så meget bredere, siger Rolighed. Hvis forudsætningerne holder, regner sundhedsministeren med at have et forslag klar til efteråret.