Kilde: Politiken.dk


Regeringen har præsenteres en stribe mål for borgernes sundhed, men allerede nu melder kritikere sig på banen. Kræftens Bekæmpelse peger på, at målet for antallet af rygere i Danmark er »uambitiøst«. Antallet af rygere er faldet gennem årene, og det forventes, at kurven fortsætter med at falde.
- Målet bør strammes til en halvering af antallet af rygere og storrygere. Det mener vi er meget realistisk allerede inden for syv-otte år. 14.000 mennesker dør af rygning hvert år, og gennem 5-10 år inden døden er de plaget af sygdom. 200 dør i trafikulykker, og det er selvfølgelig også alvorligt, men det gælder om at have proportionerne med. Der bør gøres en langt større indsats mod rygning. Vi skal have flere afgiftsstigninger, og mere systematiske tilbud om hjælp til at komme ud af tobakken, siger Leif Vestergaard Pedersen, direktør i Kræftens Bekæmpelse.