Kilde: 24 timer

Bertel Haarder kalder S og SF's kræftudspil, hvor der skal hentes pengene hjem gennem en øget afgift på cigaretter, for 'meningsløst'. Han henviser til, at Skatteministeriet ikke mener, det vil give overskud på bundlinjen at hæve prisen på en pakke cigaretter til 50 kroner, men at det tværtimod vil øge grænsehandlen og smugleriet. Da regeringen i 2009 nedsatte Forebyggelseskommissionen, som skulle komme med forslag til at forbedre danskernes sundhed, var det dog ikke Skatteministeriets holdning. -Da vi undersøgte området tilbage i 2009, var det Skatteministeriet, der foretog beregningerne for os. De fastslog, at det var en rigtig god forretning for staten at hæve prisen på cigaretter. Ifølge Skatteministeriets udregninger ville en gennemsnitspris for en pakke cigaretter på 51 kroner give 785 millioner kroner i statskassen. Hvordan de så sidenhen er kommet frem til et helt andet resultat, det må stå hen i det uvisse, siger Mette Wier, formand for Forebyggelseskommissionen.

Ingen kommentarer

Log ind for at skrive kommentarer

Har du endnu ikke en bruger, kan du oprette en her