Kilde: Børsen

Nikotinpræparater som tyggegummi, der skal hjælpe rygere med at kvitte smøgerne, er lige så afhængighedsskabende som narkotika. Og de sælges i stor stil i Danmark uden nogen form for vejledning. I 2010 blev der solgt nikotinpræparater for 150 mio. kr. Flere eksperter mener, at det burde sælges på recept eller i hvert fald følges op af grundig vejledning.

- Man ved, at nikotintyggegummi er det nikotinpræparat, folk har sværest ved at slippe. Kroppen får jo abstinenser, og tyggegummiet er det, der er sværest at opgive igen, siger Helle Jacobsgaard, der er farmaceut hos Danmarks Apotekerforening.