Kilde: Metroxpress

Det kan koste dyrt for det ufødte barn, når mor ryger under graviditeten. Alligevel kommer mere end hvert niende danske barn til verden med nikotin i blodet. Det viser en opgørelse, som Sundhedsstyrelsen har foretaget for MetroXpress. Siden starten af 1990'erne er danskerne blevet tæppebombet med oplysninger om skadevirkninger ved at ryge under graviditeten, som f.eks. advarsler om, at børnene risikerer kræft, fedme og infektioner. Men det er svært at forholde sig til, mener forebyggelseschef Hans Storm fra Kræftens Bekæmpelse. -Det er først, når nogen bliver syg, at man bliver opmærksom på problemet. Men jeg tør godt love, at hvis man får et barn med psykiske handicap eller dårlig indlæring, så er det dejligt at kunne udelukke rygning, siger Hans Storm.

Ingen kommentarer

Log ind for at skrive kommentarer

Har du endnu ikke en bruger, kan du oprette en her